333 / 702
som muligt, netop for at tilvejebringe Trængsel og Uorden paa Brand
stedet?“
Bladets anden Hovedanke var, „at det i Reglen varer en halv Time,
inden Sprøjter kommer til Stede, og endnu længere, inden disse kan tages
i Brug“. Der var snarere for mange end for faa Sprøjter, og deres Kon
struktion var sikkert forældet, da man ikke havde gjort Brug af nyere
Opfindelser. Ved deres Fordeling rundtom ved Kirker og offentlige Byg
ninger, kom de til at mangle Mandskab, for selvom Vagtsprøjterne blev
slæbt til Brandstedet af Vagtmandskabet, var det unyttigt, naar der
ikke var nogen Straalemester eller Brandofficer til Stede.
Angaaende selve Alarmeringen og Brandkorpsets Møde gjorde „Fædre
landet“ opmærksom paa, at naar Vægterne i et Vagttaarn opdagede en
Ildløs, skulde der først raabes en Vægter an paa Gaden eller sendes en
Taarnvægter ned ad den uendelige Trappe for at finde en Gadevægter
og anmelde Ilden hos Brandmajoren, der boede langt oppe paa Nørre
gade, og hos hvem der alene holdtes Brandvagt. Inden Gadevægterne
fik gjort Alarm og ringet paa i de Huse, hvor der boede Brandfolk,
inden disse blev vækket og paaklædt og havde faaet at vide, hvor Ilden
var, hvorom Vægterne ikke altid var lige godt underrettet, hengik der
en halv Time, hvor Ilden fik Lov at brede sig. Det kunde blive skæbne
svangert, hvis det blæste lidt, og der var brændbare Stoffer til Stede;
tilfældige Tilskuere var henvist til med deres tomme Hænder at hjælpe
med Redning af Mennesker og Indbo.
Kan en stor Hovedstad være en saadan Ordning bekendt? spurgte
„Fædrelandet“. Alt for store Værdier gik tabt paa den Maade. Byen
burde deles i flere Distrikter, hvert med sit Vagttaarn, sin Brandvagt
og de fornødne Redskaber til Slukning af en almindelig Ildebrand, saa-
ledes at de andre Distrikters Assistance kun paakaldtes i Nødsfald. Vagt
taarn og Brandvagt burde sættes i telegrafisk Forbindelse med hinanden
og Alarmering kun ske i det Distrikt, hvor Branden var opstaaet. En
saadan Brandvagt kunde bestaa af 1 Brandofficer, 1 Straalemester og
4—6 Mand til Betjening og Transport af den paa selve Vagten posterede
Sprøjte. Selvom Brandforsikringsselskaberne maatte kunne se deres For
del i at yde Bidrag til en saadan Ordning, mente Bladet dog, at Kom
316