![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0336.jpg)
Følger“. Samtidig sendte Selskabet Brandmajoren 200 Rdlr. til Deling
efter hans Skøn mellem Brandkorpsets underordnede Personale. Et Par
Dage efter takkede Kerrn „med den fulde Overbevisning, at mine Offi
cerer aldrig vil svigte, naar Faren kalder dem“ ; de „smigrende Ytringer“
og Gaven vilde anspore Korpset „til ogsaa i Fremtiden at vise samme
Iver og Mod“. Forøvrigt havde det ved denne Brand i Silkegade varet
tre Kvarter, efter at der var gjort Alarm, inden den første Sprøjte kunde
begynde at arbejde, og da var hele Skaden sket og Værdier for omtrent
300.000 Rdlr. ødelagt7).
Endnu samme Aar gav imidlertid en Brand atter Anledning til en
heftig Kritik. Branden, der i „Fædrelandet“ angives at være den hef
tigste og farligste i Byen i de sidste 30 Aar, udbrød Lørdag den 20.
December 1856 henimod Kl. 10 Aften i en Cikoriefabrik, der laa paa
Grosserer Adolphs Plads, mellem Slotsholmsgade, Kallebodstrand
(„Strømmen“) og Kristiansgade, bag Børsen. Derfra bredte Ilden sig til
et Larsen & Co. tilhørende 4-Etages grundmuret Pakhus, der laa ved
Kallebodstrand bag ved Sukkerhuset „Phoenix“, og som indeholdt Op
lag af Huder og Tjære. Vest for Sukkerfabrikken brqdte Ilden sig videre
til en 4-fløjet Gaard med Paklagere og Beboelse, der ogsaa ejedes af
Larsen & Co. Først i Løbet af Søndag Formiddag kunde der ringes af
for Branden; men det brændte hele Dagen i Grunden.
Desværre forefaldt der under Branden en dramatisk Begivenhed, og
det var i første Række den, der kaldte „Fædrelandet“ frem til Angreb.
Den 22. December skrev Bladet: „5—600 Tilskuere stod ørkesløse og
gabede paa Fabrikkens Brand uden at se noget til Politi eller Brand
væsen. Endelig kom der et Par Sprøjter, men ingen til at styre dem og
intet Vand, og den første, der kom i Brug, var ubrugelig eller gik straks
i Stykker, saa det antages, at der hengik en Timestid, inden der blev
gjort noget alvorligt for at standse Ilden og det tilmed paa et Tidspunkt,
hvor ingen endnu var gaaet i Seng. Man undlod at hente den i Frede-
riksholms Kanal liggende store Sprøjtepram. Paa Brandstedet var der
stor Tumult og Forvirring, ingen Orden, ingen Enhed i Kommando og
Anordning. Den af Etatsraad Westenholz Byen skænkede Rednings
maskine kom til Stede: men da den skulde bruges til at redde et ufor
319