291
Endelig valgtes til Suppleanter til Forretningsudvalget:
Kontorchef L. N. Hvidt og Installatør S. P. Christensen.
Kontorchef Sivertsen indledede en Forhandling om Me
nighedslivets Udvikling. Den samlede sig om følgende 3
Punkter:
1) Det profetiske Ord i Bibelen baade i det gamle og
nye Testamente maa komme til sin fulde Ret. Uden det
har den kristne Menighed intet Lys hverken over Verdens
eller Kirkehistoriens egentlige Maal og derfor heller ingen
Klarhed.over den Vej, vi skal gaa frem aid.
2) Skal Evangeliet gaa frem med Kraft, maa Menig
heden indse Nødvendigheden af den fulde Aands Udrust
ning, som Jesus har lovet os, og som den første Menig
hed besad; men hertil kræves, at vore Præster indvier sig
uforbeholdent til Menighedens bibelske Undervisning og
aandelige Opbyggelse i Jesus Kristus. Alle falske Allian
cer maa afvises, og Menigheden maa have alle sine Hjælpe
kilder i Jesus, ham, som var, og som er, og som kommer
til Guds Riges Oprettelse ogsaa her paa Jorden.
3) Menigheden maa koncentrere sig om det centrale,
om det ene fornødne: Livet i Gud. Farerne ved det spredte
og urolige Forenings- og Mødeliv maa erkendes og bekæm
pes. De kristne Hjem maa betragtes og behandles som Me
nighedslivets uundværligste Organisation. Søndagsguds
tjenesten maa blive saa baaret og præget af Guds Kraft og
Herlighed, at den bliver Menighedens egentlige og afgø
rende Virkemiddel udadtil.
Foredraget efterfulgtes af en meget livlig Diskussion.
Efter at man den første Dag havde spist til Aften sam
men, fulgtes man til Frue Kirke for at overvære en Fest
on Takkegudstjenesite i Anledning af 25 Aars Jubilæet. Det
store Kirkerum var fyldt af en stor Skare Menneskei med
Kirkeminister J. C. Christensen i Spidsen. De ved denne
Lejlighed holdte Taler vil man finde andetsteds i Bladet.
Kirkefondet havde den Glæde at modtage 953 Kr., som
den Aften -blev samlet ind i Frue Kirke.
Lidt om Regnskabet for 1920.
Kirkefondets Regnskab for 1920 frembyder ikke større
Overraskelser.
_
Det økonomiske Tryk, som har hvilet stærkt over os i
Krigsaarene, er endnu føleligt. Vi har vedblivende gammel
Gæld, som tynger os. Vi er dog taknemlige over, at vi er
kommet gennem Aaret og har kunnet klare de mange or