355 / 364
292
dinære Udgifter, vort Regnskab fremviser. Men til de smaa
Fremstød, vi har foretaget i det forløbne Aar, har vi maat-
tet laane os frem og derved yderligere forøget vor Gæld.
Vi bar betalt 16,000 Kr. til Hjælp til Fuldførelse af den nu
værende Absalons Kirke, og ude i Kapernaums Sogn har
vi købt og monteret en Mødesal, som bruges til Søndags
skole m. m.; den har kostet os ca. 15,000 Kr. Endnu i 1920
maatte vi udrede Dyrtidsudbetalinger til vore Kirkefunk
tionærer for 34,981 Kr. Denne Udgift er nu faldet helt bort,
idet Funktionærerne udelukkende lønnes af Staten fra
Juli 1920. Og siden April i Aar er de allerfleste af vore
præsteviede Medhjælpere blevet Kaldskapellaner, saaledes
at disse ogsaa nu lønnes af Staten.
Vi har Indtryk af, at det nu vil lysne for os. Vi er ble
vet aflastet for en stor Del af vore økonomiske Byrder.
Men samtidig stiller ogsaa de vældige Opgaver, der skal
tages op, sig for os i klart Lys, efter at Folketællingen i
dette Foraar har fastslaaet Sognenes Indbyggerantal. Der
skal tages fat mange Steder, og det skal gøres hurtigt.
Det er vort Haab, at Menigheden vil give os Midler til
at kunne begynde paa de Fremstød, der tiltrænges saa
haardt især i Byens Yderkanter.
Hvis nogen af Bladets Læsere ønsker vort Regnskab,
bedes man skrive til Kontoret, Badstuestræde 17 — det vil
da være os en Glæde at sende det.
Professor Westergaards Tale i Frue Kirke
26. Oktober 1921,
„At tælle vore Dage, det lære Du os, forat vi maa faa Visdom
i H jertet.“ Saaledes skriver Salmisten (Ps. 90). O g der er Grund
til at tænke derpaa, naar vi i A ften holder Fest for den køben
havnske K irkesag. Mange af vore Venn er har maaske spurgt,
hvorfor vi
holder Jubilæum
nu,
da
vi
dog
for 6
Aar
siden,
under stor
Deltagelse
fra
Menighedens
Side
fej
rede
Kirkesagens
25
A ars
Jubilæum.
Forklaringen
er
den, at Lægmandsudvalget til K irkesagens Fremme i 1896
gik op i det nydannede københavnske Kirkefond, og derved be
tegnede Arbejdets nye Tilslutning til Folkekirken, som en frivil
lig B e væ g e ls e indenfor Folkekirkens Rammer, for at skaffe vor
store Hovedstad de Kirker og Præster, den saa haardt trængte til.
Det er denne Begivenhed, vi mindes i Aften. Men dette er sik
kert og vist, der er mange Dage, der fortjener at tælles, vi har
god Grund til at fejre det ene Jubilæum efter det andet. Naar jeg
tænker tilbage paa de 31 Aar, der er gaaet, siden Lægmandsud