359 / 364
296
Mon ikke Herren paa samme Maade ved vor Jubilæumsfest vil
tage os for sig og sige, „husker I da i k k e ? “ og „forstaar I da i k k e ? “
„Kommer I ikke i H u ? “ dette sagde han til sine Disciple for at
føre deres Tanker fra de Smaating, der voldte dem Bekymring,
til det store, de ejede i Ham. O g hvis der her er nogen bekymret
og bange, nogen, som anklager sig selv eller andre, da tror jeg,
at Herren ogsaa her vil sig e : „kommer I da ikke i H u ? “ for at vi
rigtigt maa se stort paa, hvad der er sket, og se, hvem der er hos
oS den Dag i Dag.
„Kommer I ikke i H u “ den Dag, da Kirkefondet blev stiftet?
Da var der visselig Grund t :l Bekymring. „Hvor skal vi købe Brød
til at mætte saa m a n g e ? “ saaledes maatte D isciplene vel sukke
hin Dag i Ørkenen, da de store Sk arer var samlede om Jesus hin
sides Søen. O g her i København! Kommer I ikke hine Dages B e
kymringer i Hu, da B y en var vokset til det tredobbelte, mens
Kirkearbejdet var gaaet i Staa, og næppe eet Kirketaarn skimte
des i de udstrakte Forstæder. Hvor skulde vi naa ud til alle de
Tusinder,, der ikke kendte højre fra ve n stre ?
Kommer I ikke i H u ? Ja, hin Dag ved G en esareth Sø fandt
de en lille Dreng med fem smaa Brød, men „hvad var det til saa
m a n g e ? “ Venner, kommer I ikke i H u ? I de Dage før K irke
fondets Stiftelse var der begyndt et A rb ejd e mod Kirkenøden af
Lægmandsudvalget for K irkesagens Fremme. O g det havde just
dengang naaet at faa 5 smaa tarvelige Kirker indviet — men ak,
hvad var vel det til saa m a n g e ? O g dog: kommer I ikke i H u ?
Hist i Ørken en tog Jesus de fem smaa Brød og velsignede dem —
og hvormange Ku rve fik de ikke tilovers. O g her i København
velsignede Herren de 5 smaa Kirkerum , og — det begyndte at
vokse, og S karern e blev anbragt Hob for Hob i de nye Sogne,
og T jen ere blev sendt ud med L ivets Brød, nye Kirker rejstes,
og nye Røster lød. Ja selv det, at der blev Ku rve tilovers, har vi
oplevet af Gud s Naade: Tankerne fra København fløj ud over Lan
det, til Sverrig og Norge naaede de, ja ogsaa ned til Berlin og læn
ge re omkring..
Kommer I ikke i Hu, hvad Herren har gjort mod os i disse 25
A a r ? Der blev jo som et nyt L iv ved Aarhundredets Begyndelse,
Herren besøgte vor K irke i dens Fornedrelse, og alting forandre
des.
V el kom der ogsaa Storm ligesom dengang, da D isiplene e f
ter Bespisningen i Ørken en om Natten skulde sejle tilbage til
Kapernaum. D e frygtede, de skulde forgaa. Men Herren kom til
dem over Søen og s a g d e : Frygt ikke. Paa Kirkefondets lille Skude
har vi oplevet det samme, Stormene kom, men vi saa den lysen
de Skik kelse. O g naar B jerge taarnede sig op paa vor Vej, saa
kom Gud s Ord til os: Du store B jerg for Serubabels Ansigt, bliv
til en Slette! (Sak. 4), og Bjerget svandt, og vi oplevede nye