204 / 230
— Tonemalerier for Orgel —
197
Gjenstand „det hemmelige Ord, som Job hørte om Natten af en
A and“.
Man forstaar en Satirikers Bemærkning, at han lige saa
gjerne kunde sætte paa sit Program: „den Kantske Filosofi“ eller
„den overordentlige Kulde,.som herskede i Petersborg anno
1748
“ 1)>
De Musikkyndige fældede ikke den gunstigste Dom over disse Fan
tasibilleder.
Zinck kalder dem rent ud „Orgelgøglerier“.
Endog
hans Spil blev kritiseret.
„Han viste overordentlig megen Færdig
h ed“, hørte man sige, „men spillede temmelig utydeligt“ 2).
Desto
dybere Indtryk gjorde han paa de poetiske Naturer.
Mange ville
maaske mindes Bellmans skjønne Digt eller i alt Fald hvad Oehlen-
schlåger skriver i sine „Erindringer“ om den herlige Yogier, der
spillede saa færdig og genialsk paa det alvorlige Orgel, hvor man
kun var vant til at høre Psalmer og fromme Præludier, saa at det
endog blev til muntre Fløjtekoncerter.
Ogsaa det maleriske, som
Vogler prøvede paa at foredrage paa Orgelet, morede Digteren.
„Naar han med begge Arm ene, midt i den hjertegribende Musik,
nedtrykte Tangenterne for at efterligne Lyden af Jerichos nedstyr
tende Mure, saa syntes det mig det var et dristigt Indfald, der ikke
forfejlede sin Virkning.
Jeg gjorde ogsaa gjerne en Rhinfart med
ham , lyttende til Bølgernes Rislen og til Aareslaget.
Rigtignok
hørte jeg mange skjælde ham ud for en Charlatan“.
Overfor det store Publikum forfejlede Charlataneriet og Rekla
men ikke sin Virkning.
Til hans første Koncert
1798
i Frederiks
Kirken paa Christianshavn, der var bleven ham bevilget som Beta
ling for de med Orgelet foretagne Forbedringer, blev der solgt over
1000
Billetter. Han lod intet Middel ubenyttet. Efter sin Afskeds
koncert i Reformert Kirke lod han indrykke følgende i Adresse
avisen : „Da jeg har bragt i Erfaring, at et om min pludselige Død
udspredt Rygte har afskrækket mange Musikelskere fra at bivaane
min Koncert sidste Onsdag, siden de naturligvis ikke skjøttede om
at høre en d ø d O r g e ls p il l e r , saa har jeg besluttet endnu en
0 „Kopenhagen im Jahr 1798“ p. 68.
0 Vogler var dog en af sin Tids største Orgelvirtu'oser. Selv Mozart, som
ellers ikke var ham god, maatte indrømme, at paa Orgelet vai han en
Hexemester. Hans Færdighed i Brugen af Pedalet skal have væiet o\ei-
ordentlig. Derimod var hans venstre Haand ikke saa fuldkommen. Naar
han kom i Aande, kunde det ved Gjennemførelsen af et Fugathema under
tiden hænde, at Tempoet blev saa hurtigt, at venstre Haand ikke kunde
vinde med i Passagerne. Størst var han i den frie Fantasi. Jvfi. J. l i oh
lichs „Abt G. J. Vogler“. Wurzburg 1845.