14 / 275
Københavns arkæologi og den historiske
topografi
To lkn inger fra 1760 til i dag
Af Karsten Gabrielsen
»..Men hvad Kiøbenhavn nu er, det har den ikke ret længe været.
Dens allerhøyeste Alder kand vel ikke bestemmes, saavidt den for
dum var en navnkundig Kiøbmands-havn, dog meere en Tilflugt
for Fremmede, end et Opholds Sted for Nationens egne Skibe.
Førend Kong Waldemar I. skienkede Kiøbenhavn til sin Favorit,
Biskop Absalon, og førend denne sidste giorde en Vaaben-Plads
deraf, ved at bygge det faste Slot Axelhuus, mod de Vendiske Søe-
Røvere, da har Stædet vel allerede haft nogen Næring, af Fiskerie
og Kiøbmandskab. Dog var vist nok Kiøbenhavn paa den Tiid, ikke
meere at regne mod Roeskild, end Roeskild nu er at regne mod
Kiøbenhavn. Flvor sandt dette er, og hvorledes denne store Foran
dring efter Haanden er skeet, der er just den Hovet-Sag, som her
skal lægges for Dagen, da den ellers er temmelig mørk, ja én af de
Stykker i vort Fæderne-Lands Historie, som kunde siges at trænge
til Oplysning.«1
Med disse ord angiver Bergens biskop og Københavns Universi
tets prokansler Erik Pontoppidan sit ærinde, da han i 1760 udgiver
Origines Hafnienses, Eller Den Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn,
Forestillet i sin Oprindelige Tilstand, Fra de ældste Tider af, indtil dette
Seculi
Begyndelse.
I sit arbejde med at beskrive det danske riges
historie, topografi og naturlige rigdomme, der kronedes med udgi
velsen af
Den Danske Atlas I-VII
(1763-81), var det naturligt, at den
kongelige residensstad fik sin særskilte behandling. Han havde
også forbilleder for sit arbejde med København; oplysningstidens
trang til at beskrive stat, samfund, økonomi og naturressourcer
havde også i Danmark-Norge ført til, at mange byer havde fået
deres egen beskrivelse. Pontoppidan nævner selv blandt sine for
billeder Terpagers beskrivelse af Ribe og Holbergs af Bergen.
Det er som oftest ud fra disse bybeskrivelser fra 1700-tallet, at de
enkelte byers historiske tradition udvikles. Således også for Køben-
9