Københavns arkæologi og den historiske topografi
gør middelalderbyen mindre end det område, som byen omfatter i
1500-tallet. For Pontoppidan er det først i 1526, at byens grænse,
befæstningen, bliver lagt ud i de nuværende voldgaders forløb,
således som den eksisterer, indtil Christian IV begynder anlæggel
sen af Ny-København. Nørreport skulle ifølge denne tolkning først
have ligget i Nørregade ved Krystalgade, mens Landemærket og
Pustervig skulle udgøre byens grænser mod nord. Pustervig blev
set som en bredning dér, hvor »Byens Rende« - som han anså for
byens af-grænsning fra Jarmers Tårn til Pustervig - løb sammen
med Peblingesøens afløb. Også Østerport skulle ligge noget inden
for sin 1500-tals-placering på det senere Kongens Nytorv.10 En
egentlig befæstning af byen med vold og mur forventer Pontoppi
dan først at være sket omkring 1290.1
Placeringen af landsbyen Serridslev var endnu et spørgsmål, som
Pontoppidan tog stilling til. Han placerer den umiddelbart uden for
Nørreport, mellem byen og St. Jørgens Sø, blandt andet fordi Ser-
ridslevs bønder på et sent tidspunkt skulle have hørt til Skt. Petri
sogn.12
Pontoppidans ærinde var at give et så omfattende billede af
Københavns historie og udvikling som muligt. Men han forfaldt
ikke til afskrivning efter den eksisterende historieskrivning. I flere
tilfælde argumenterer han imod de tolkninger og læsninger af
dokumenter, som Arild Huitfeldt havde givet i sin Danmarks
krønike fra omkring 1600. Hans selvstændige arkæologiske iagtta
gelser har vi allerede mødt. Men han er stadig et barn af oplys
ningstiden; de historiske kilder blev ikke behandlet i deres egen
sammenhæng - der skulle simpelthen uddrages så mange data af
dem som muligt.
Arkæologiske og topografiske undersøgelser i 1800-tallet
Pontoppidans værk blev stående som standardværket i de næste
hundrede år. Da Rasmus Nyerup i 1805 udgav sin Københavnsbe
skrivelse, stod Pontoppidans holdninger uantastet, og da Dan
marks første kvindelige topograf, Maria Boyesen, i 1856 udgav sin
»Rejse igjennem Danmark«,
var det med en gengivelse af Pontoppi
dans kort over København i det 12. århundrede, tilføjet de køben
havnske voldlinier fra hendes samtid til sammenligning.13
Det var netop spørgsmålet om byens afgrænsning, der først blev
13