Previous Page  18 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 275 Next Page
Page Background

Københavns arkæologi og den historiske topografi

gør middelalderbyen mindre end det område, som byen omfatter i

1500-tallet. For Pontoppidan er det først i 1526, at byens grænse,

befæstningen, bliver lagt ud i de nuværende voldgaders forløb,

således som den eksisterer, indtil Christian IV begynder anlæggel­

sen af Ny-København. Nørreport skulle ifølge denne tolkning først

have ligget i Nørregade ved Krystalgade, mens Landemærket og

Pustervig skulle udgøre byens grænser mod nord. Pustervig blev

set som en bredning dér, hvor »Byens Rende« - som han anså for

byens af-grænsning fra Jarmers Tårn til Pustervig - løb sammen

med Peblingesøens afløb. Også Østerport skulle ligge noget inden­

for sin 1500-tals-placering på det senere Kongens Nytorv.10 En

egentlig befæstning af byen med vold og mur forventer Pontoppi­

dan først at være sket omkring 1290.1

Placeringen af landsbyen Serridslev var endnu et spørgsmål, som

Pontoppidan tog stilling til. Han placerer den umiddelbart uden for

Nørreport, mellem byen og St. Jørgens Sø, blandt andet fordi Ser-

ridslevs bønder på et sent tidspunkt skulle have hørt til Skt. Petri

sogn.12

Pontoppidans ærinde var at give et så omfattende billede af

Københavns historie og udvikling som muligt. Men han forfaldt

ikke til afskrivning efter den eksisterende historieskrivning. I flere

tilfælde argumenterer han imod de tolkninger og læsninger af

dokumenter, som Arild Huitfeldt havde givet i sin Danmarks­

krønike fra omkring 1600. Hans selvstændige arkæologiske iagtta­

gelser har vi allerede mødt. Men han er stadig et barn af oplys­

ningstiden; de historiske kilder blev ikke behandlet i deres egen

sammenhæng - der skulle simpelthen uddrages så mange data af

dem som muligt.

Arkæologiske og topografiske undersøgelser i 1800-tallet

Pontoppidans værk blev stående som standardværket i de næste

hundrede år. Da Rasmus Nyerup i 1805 udgav sin Københavnsbe­

skrivelse, stod Pontoppidans holdninger uantastet, og da Dan­

marks første kvindelige topograf, Maria Boyesen, i 1856 udgav sin

»Rejse igjennem Danmark«,

var det med en gengivelse af Pontoppi­

dans kort over København i det 12. århundrede, tilføjet de køben­

havnske voldlinier fra hendes samtid til sammenligning.13

Det var netop spørgsmålet om byens afgrænsning, der først blev

13