HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Karsten Gabrielsen

taget op. I 1854 udgravede man i Ahlefeldts Bastion, der dengang

lå lige overfor Nørregade, en firkantet bygning af munkesten. Det

te anlæg blev skiftevis tolket som resterne af Serridslevs kirke, af

Kongsgården i Serridslev eller af Jarmers Tårn. Dette sidste viste, at

selv Pontoppidans oplysninger var ved at gå i glemmebogen - Jar

mers Tårn blev af ham rigtigt placeret for enden af Set. Pedersstræ-

de.14Dette fik økonomiinspektøren ved Det kgl. Teater, Kammer

råd G. F. Lassen, til at sætte sig ned for at samle kildemateriale til

den københavnske befæstnings historie. For at fjerne

»den Uviden

hed, hvori vi desværre næsten befinde os i overalt, hvor der træffes på Spor

af en svunden Tid«,

udgav han i 1855

Documenter og Actstykker til

Københavns Fæstnings Historie.

I indledningen gav han først det rig

tige svar på, hvad der var blevet fundet i Ahlefeldts Bastion - nem

lig den ene af den ældre Nørreports portbygninger. Derefter frem-

lagde han hele det skriftlige kildemateriale til befæstningens histo

rie i middelalder og renæssance.15 Herunder gjorde han op med

den tolkning af den middelalderlige befæstningslinie, som Pontop-

pidan havde fremført, og påviste, at »Byens Rende« og Skidenstræ

de (Krystalgade) ikke kunne have været byens grænse mod nord,

og at det således heller ikke først var under Frederik I, at befæst

ningslinien blev lagt ud til den nuværende Nørre Voldgade.16

Med Lassens kritiske studier af de samtidige kilder tog den

københavnske historie og topografi en ny vending. Ganske få år

senere kom så den første egentlige publikation af arkæologiske

undersøgelser. Da Købmagergade i 1860 blev kloakeret, gav

udgravningen også anledning til en undersøgelse af jordlagene på

strækningen mellem Østergade og Skindergade. Her blev tykkelsen

på byens affaldslag for første gang opmålt systematisk og sporene i

undergrunden søgt tolket i forhold til bydannelsen. Sandlag i den

nederste del af Købmagergade gav meddeleren, løjtnant Fritz,

anledning til at tro, at strandlinien i middelalderen gik helt op til

Amagertorv og Østergade. Men undersøgelserne var begrænsede i

omfang og muligheder. Med et hjertesuk, der ligeså vel kunne gæl

de nutidens besigtigelser af fjernvarmeudgravninger, forklarede

løjtnant Fritz, at:

»I det praktiske stillede der sig derimod adskillige Hindringer

ivejen for en saa grundig Undersøgelse, og da navnlig