20 / 275
Københavns arkæologi og den historiske topografi
A n læ g e ts N atu r, d er fo rd red e at in d sk ræ n k e U d g rav n in g e rn e
til d et m ind st m u lig e og sn a re st m u lig t at faae d em u d b y g g e
de og ig jen tildæ k k ed e , og d ette m aa tte u nd sk y ld e , hv ad d er
er m an g e lfu ld t v ed d e O p tegn e lse r, jeg h er h a r h a ft le jligh ed til
at g jø re .« 17
Im id le rtid v a r h an s iag ttag e lse r væ rd ifu ld e nok til at ind g å -
næ ste n i fu ld læ n g d e og som et a f de få a rkæ o lo g isk e b id ra g - i det
fo rsøg , som R åd stu e a rk iv a r O lu f N ie lsen i åren e fra 1869 og frem
efte r g jo rd e på at u d red e K ø b en h av n s æ ld ste h is to rie .18
Historikerne: O. Nielsen, A. Heise og A. D. Jørgensen
D a O lu f N ie lsen i 1869 b lev an sa t som råd stu ea rk iv a r i K ø b en h av n ,
h avd e h an a lle red e ig en n em lan g tid b e s kæ ftig e t sig m ed lo k a lh i
sto rie og m ed u d g iv e lse n a f h isto risk e kilder. D et v a r i d isse år, at
h an u d g a v sam lin g e r som
Dueholms Diplomatarium, Ribe Oldemoder
og K o n g V a ld em a rs Jo rd e b o g , og fra 1872 b eg y n d te h an u d g iv e lsen
a f
Kjøbenhavns Diplomatarium.19
B åd e d en n e k ild ep u b lik a tio n og
h an s to lk n in g e r a f d e u d g iv n e k ild e r i
Kjøbenhavns Historie og Beskri
velse
h a r i hø j g rad væ re t d et fu n d am en t, som sen e re frem stillin g e r
a f K ø b en h a v n s top o g ra fi og h isto rie h a r b y g g e t p å .20 D et k an siges
om b eg g e væ rk er, at d e er u ov e rsk u e lig e ; d ip lom a ta rie t, fo rd i de
en k e lte b ind ik k e lig g e r i k ro n o lo g isk fo rlæ n g e lse a f h in and en , så
m an m å sø g e sam tid ig e d o kum en te r i flere fo rsk e llig e b ind , og
Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse
fo rd i d et er tyd elig t, a t n å r N ie l
sen h a r fo rsø g t at fo rtæ lle h ele h isto rien om b y en s u d v ik lin g , in sti
tu tio n e r og top o g ra fi på b ag g ru n d a f d et d ip lom a ta risk e m a te ria le ,
så er ikk e a lle om råd e r b lev e t u n d e rsø g t lig e g rund ig t, sam tid ig
m ed at væ rk e ts stru k tu r og m an g e le n på in d h o ld sfo rte g n e lse r og
reg istre fo r n o g le a f b in d en e g ø r d e t u n ø d v en d ig t svæ rt at a n v en
d e.21.
U d g iv e lse n a f
Kjøbenhavns Diplomatarium
og N ie lsen s fø rste a rb e j
d er om b y en s o p stå en og u d v ik lin g fø rte til d en d isku ssio n , som
k a ld e s »H isto rik e rfe jd en « . D e ltag e rn e v a r fo ru d en O lu f N ie lsen
selv, A . D . Jø rg en se n og i slu tfa sen A . H e ise .22
U d g a n g sp u n k te t fo r fe jd en var, O lu f N ie lsen s to lkn in g a f d e æ ld
ste k ild e r til b y en s h isto rie og d erm ed h an s b illed e af b y en s op
ståen . H an så K ø b en h a v n p å A b sa lo n s tid som en land sby . Vor F ru e
15