17 / 275
Karsten Gabrielsen
ja i Compagnie-Strædet er een gang fundet 8 Strata eller
adskilte Lag, bestående i Gruus, Muur og Kampe-Steen over
hverandre.«4
Det er Pontoppidans tolkninger af de middelalderlige kilder, der
har sat dagsordenen for diskussionen om Københavns topografi.
Hans ord fik lov til at stå uantastet i næsten hundrede år. Han var
selv den første til at fremlægge holdninger til byens opståen, til
hvilken kirke der var byens ældste, til befæstningens forløb, til de
oprindelige strandlinier, til den tidligste bys placering og til dens
forhold til den middelalderlige landsby Serridslev. Det er disse
spørgsmål, som den lærde diskussion har bevæget sig omkring lige
siden udgivelsen af
Origines Hafnienses.
Københavns opståen ligger før Absalon, mener Pontoppidan. De
allerførste beboere var fiskere og fremmede købmænd, men det
tidspunkt, hvor de slog sig ned på stedet, kan ikke fastslås.5De slog
sig ned med deres fiskerhytter og pakhuse
»i den storeHavn
,
ved Cre
mer-Holm, lige over for Amag.«
Derimod nedsatte landets egne ind
byggere sig lidt senere længere henne ad stranden mod sydvest, i
den vig, der hed Kattesundet.6En tilsvarende modstilling mellem
de to bosættelser ses i diskussionen om hvilken kirke, der var ældst.
Pontoppidan mener, at Skt. Nikolaj kirke er den ældste, men med
den indfødte bosættelse kommer endnu en kirke, også viet til en
søfartshelgen - Skt. Clemens' kirke. Denne placeres af Pontoppidan
inderst i Kattesundet, på dettes sydlige bred (Se ill. p. 11)7
Det var klart for Pontoppidan, at den ældste strandlinie lå langt
højere oppe end den nuværende. Ved Gammel Strand regnede han
med, at kanalen mellem Slotsholmen og det faste land havde været
dobbelt så bred som nu, og at det derfor havde været nødvendigt
med et færgested ved Højbro.8 Ligeledes havde strandlinien gået
helt op til Nikolaj Kirke, og Kattesundet var fra at have været en
havn, hvor skibe kunne gå ind, efterhånden blevet fyldt op, således
som Pontoppidans ovennævnte arkæologiske observationer havde
vist.9
Byens afgrænsning og ældste befæstning gjorde Pontoppidan
også rede for. På det kort, der skal gengive Københavns ud
strækning i det 12. århundrede efter borgens bygning, ser vi, at han
12