15 / 275
Karsten Gabrielsen
havns vedkommende. Peder Hansen Resen havde allerede 100 år
før lagt grunden til en beskrivelse af riget med sit projekt om et
At
las Danicus
- og for Københavns vedkommende havde han tilmed
udgivet
Inscriptiones Hafnienses
(1668), en samling af alle synlige
indskrifter på huse, gravsten og epitafier i København. Men da
Resens Atlas aldrig udkom, blev det Pontoppidan, der gav det
første samlede overblik over byens historie og topografi.
Pontoppidans middelalderlige København
Pontoppidan var den første, der fremlagde arkæologiske iagttagel
ser fra København. Han fortæller for eksempel at man i
»Fru Confe-
rentz-rådinde Brandt hendes hauge«
øst for Kultorvet havde fundet en
forhøjning, der skulle være rester af den middelalderlige vold, og
antagelsen støttedes af, at man »
nyligen i den samme Vold har fundet
tvende mådelige Kanon-Kugler«.2
Også strandlinierne fra ældre tid havde Pontoppidan en mening
om:
»..på adskillige Steder, ved at grave Brønde, Kiældre og Huse
nes Grundvolde, har [man] fundet, endogså i dette Seculi
begyndelse, Ankere, Både og adskillig Skibsredskab. Da Hans
Villadsen i Rådstuestræde lod sin Kælder opkaste, fandtes en
hel Skibsbro indpælet og opfyldt med Kampestene, samt en
Baad med Jern-Lænke fæstet til een af Broe Pælene. Ja længer
op mod Vester-gade, fandtes under Laurids Garvers Kælder
ligeledes en Baad med Jern-Lænke.«3
Pontoppidan kan i virkeligheden betegnes som den første køben
havnske amatørarkæolog; hans observationer af lagfølger i under
grunden blev anvendt til at beskrive det oprindelige terræn, som
byen var bygget på:
»..da sluttes deraf, at det gamle Københavns Grund har dels
bestået i små Insuler eller Holmer, adskilte ved små Sunde,
dels og fornemmelig fra gammel Torv af, i en sid og nedrig
Eng-Bund, hvilken efterhånden er fæstnet, hærdet og forhøjet
ved Husenes ofte igentagne Opbyggelse. Dette mærkes bedst
af Vand-Kikerne, når nye Render nedlægges, da de finde 3 å 4,
10