Previous Page  15 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 275 Next Page
Page Background

Karsten Gabrielsen

havns vedkommende. Peder Hansen Resen havde allerede 100 år

før lagt grunden til en beskrivelse af riget med sit projekt om et

At­

las Danicus

- og for Københavns vedkommende havde han tilmed

udgivet

Inscriptiones Hafnienses

(1668), en samling af alle synlige

indskrifter på huse, gravsten og epitafier i København. Men da

Resens Atlas aldrig udkom, blev det Pontoppidan, der gav det

første samlede overblik over byens historie og topografi.

Pontoppidans middelalderlige København

Pontoppidan var den første, der fremlagde arkæologiske iagttagel­

ser fra København. Han fortæller for eksempel at man i

»Fru Confe-

rentz-rådinde Brandt hendes hauge«

øst for Kultorvet havde fundet en

forhøjning, der skulle være rester af den middelalderlige vold, og

antagelsen støttedes af, at man »

nyligen i den samme Vold har fundet

tvende mådelige Kanon-Kugler«.2

Også strandlinierne fra ældre tid havde Pontoppidan en mening

om:

»..på adskillige Steder, ved at grave Brønde, Kiældre og Huse­

nes Grundvolde, har [man] fundet, endogså i dette Seculi

begyndelse, Ankere, Både og adskillig Skibsredskab. Da Hans

Villadsen i Rådstuestræde lod sin Kælder opkaste, fandtes en

hel Skibsbro indpælet og opfyldt med Kampestene, samt en

Baad med Jern-Lænke fæstet til een af Broe Pælene. Ja længer

op mod Vester-gade, fandtes under Laurids Garvers Kælder

ligeledes en Baad med Jern-Lænke.«3

Pontoppidan kan i virkeligheden betegnes som den første køben­

havnske amatørarkæolog; hans observationer af lagfølger i under­

grunden blev anvendt til at beskrive det oprindelige terræn, som

byen var bygget på:

»..da sluttes deraf, at det gamle Københavns Grund har dels

bestået i små Insuler eller Holmer, adskilte ved små Sunde,

dels og fornemmelig fra gammel Torv af, i en sid og nedrig

Eng-Bund, hvilken efterhånden er fæstnet, hærdet og forhøjet

ved Husenes ofte igentagne Opbyggelse. Dette mærkes bedst

af Vand-Kikerne, når nye Render nedlægges, da de finde 3 å 4,

10