158 / 203
F ra B legdamm ene til »Bissebjerg«
A fBirte Ludovica Rasmussen
Det skrånende område fra det københavnske Bispebjerg og til
Sortedamssøen har sin egen landlige historie.
Navnet Bispebjerg er lidt af en tilsnigelse. Bissebjerg havde været
en mere korrekt betegnelse for kvarteret på bakketoppen, for i en
markbog fra 1682 omtales højdepunktet som »Bissebjerg Aas«. Her
har åbenbart køerne løbet grassat og det helt uden biskoppelig vel
signelse!
Blegdammen var områdets grønne basis. Der herskede blege-
mændene fra 1672 og små 20 0 år frem over græs og damme lige
nord for Sortedamssøen. Hertil bragte tjenestepigerne fra hoved
stadens bedre huse et par gange om året herskabets hvidevarer til
bleg. Tøjet blev så først gjort vådt i en af dammene og derefter
udbredt på græsset for at solen kunne blege, og nattekulden hærde
det gode lærred.
Om natten gik blegevogteren sin runde, mens han med mellem
rum truttede i et kohorn for at holde eventuelle tyve væk,samtidig
med at han beviste, at han passede sit arbejde. Ingemann har ristet
ham en from minderune: »Og Søen blank og rolig staar, med Him
len i sin Favn. Paa Dammen fjærne Vogter gaar og priser Herrens
Navn«.
Mellem Blegdammen og kongens gamle Jagtvej fortsatte det
grønne som Fælleden, der var militær øvelsesplads. Længere ude
kom Raadmandsvangen og Borgmestervangen, der tilsammen
udgjorde et stort landbrugsområde med havremarker og græs
gange. Fra Frederik den Førstes tid - 1539 - tilfaldt overskudet her
fra byens rådmænd og borgmestre som en del af deres aflønning.
En Vangemand førte tilsyn og havde ansvar for driften. Da han
opnåede at få egen embedsbolig, kom den til at ligge, hvor Råd
mandsgade i dag skærer Tagensvej. Senere kaldtes boligen i folke
munde »Tagenshus«, sandsynligvis efter en vis Tage Nielsen, der
var vangemand først i 1700-tallet. Man ved, at han døde 1720, men
hans navn lever videre i Tagensvej.
156