162 / 203
Birte Ludovica Rasmussen
gøre det svært at skaffe arbejdere. Ganske vist var bicyklen opfun
det, men man regnede den ikke for et befordringsmiddel. Den var
en luksusgenstand, som overklassens sportsfolk muntrede sig
med. Arbejderne ville med andre ord i mange tilfælde komme til at
gå op til én time frem - og én tilbage fra det planlagte etablisse
ment, og det måske endda i træsko. Med en arbejdstid på ti timer
alle ugens seks hverdage, ville det være for hårde betingelser.
Derfor kastede fabrikanten sig ud i en årelang kamp med de
koncessionsgivende myndigheder om at få bevilling til at drive,
hvad han kaldte »Sølvgadens Sporvej«.
Men allerførst måtte han skaffe udvej for, at den spinkle gang
bro over Sortedamssøen blev afløst af en dæmning, der kunne
bære hest og vogn. Bevillingen blev givet og dæmningen blev byg
get. Tilbage stod besværlige forhandlinger med militæret, der ikke
uden videre kunne lade den nye sporvogn køre gennem det ellers
lukkede øvelsesareal. Man fandt dog frem til en løsning, selvom
den var noget besværlig: en bom blev sat ved ind- og udkørselsste
derne. Her måtte så kusken hoppe ned for at låse op - og straks
rr f o l
Tagensvej med maskinfabrikken Titan overfor Ægirsgades udløb. Ukendt fotograf ca.
1949. Københavns Bymuseum.
160