161 / 203
Fra Blegdammene til »Bissebjerg«
E t tid lig t in d u s tr io m r å d e la n g s T a g en sv ej m e lle m T h o rsg a d e o g R å d m a n d sg a d e set fra
o m g a n g e n p å Ja g tv e je n s m ø lle. F o rre st M a n s fe ld -B iilln e rs te k n is k k e m is k e F a b rik ,
b a g v ed s k o r s te n e n e til K ø b e n h a v n s H e ste s k o fa b rik og E in a r H o lm s Je rn s tø b e ri. I d ag
fin d e s b o lig e r p å o m rå d e t. U k e n d t fo to g ra f ca . 1895. K ø b e n h a v n s B y m u se u m .
et femetagers hus er højt. Disse gruber var som skabt til at modtage
natmændenes »høst«. Uheldigvis kunne ekskrementerne i varme
perioder udvikle så meget gas, at en kule eksploderede med et øre
døvende brag, og overdækningsplankerne fløj til alle sider. De
ansatte arbejdere var til stadighed udsat for smitte, og mange fik
f.eks. »blodgang« og tyfus. Men nogen skulle jo gøre det! »Etablis
sementet« havde også en vis indtjening, idet det lagrede, nu faste
materiale blev læsset på godsvogne og kørt ud på landet, hvor det
brugtes som gødning.
Samtidig med at dette foregik, satte industrialiseringen i stig
ende grad sine spor. Dens bygherrer havde i første omgang mest
interesseret sig for den brolagte Nørrebrogade - tidligere slet og ret
Nørre Landevej. Først derefter blev det fordelagtigt at bygge på pa
rallelvejen - nu kaldet Tagensvej. Blandt andre etablerede fabri
kant Sophus Hauberg sig her i 1885 med »S.C. Haubergs Maskin
fabrik og elektrotekniske Virksomhed«, der senere skulle blive til
»Titan«.
Han var imidlertid klar over, at afstanden fra den indre by ville
159