![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0163.jpg)
Fra Blegdammene til »Bissebjerg«
T a g en sv ej m ed d e n h e s te tr u k n e sp o rv o g n fra Sø lv g ad en s Sp o rv ej u d fo r n u v æ re n d e
V ø lu n d sg ad e. T il h ø jre H a u b e rg s M a s k in fa b r ik , se n e re T ita n . U k e n d t fo to g ra f ca . 1 890.
K ø b e n h a v n s B y m u s e u m .
efter hoppe en gang til, nu for at låse bommen efter sig. Men igen
nem kom man da og ud til det mere gæstfrie område efter Jagt
vejen. I ti år knirkede bommene op og ned, indtil endelig fælleden
ophørte med at være militært område, så Tagensvej omsider kunne
føres igennem til Fredensgade.
Straks efter starten 1889 blev Sølvgadelinien installeret i et im
ponerende remiseanlæg dér, hvor Haraidsgade munder ud i
Tagensvej . . . den Haraidsgade, der på de gamle kort endnu hed
der »Vej i Raadmandsmarken«. Der var plads til 74 heste plus en
sygeafdeling med seks »sengepladser«. Dertil kom en firsporet
remise og staldmesterens bolig.
Pressen var inviteret til liniens indvielse, og der faldt mange ro
sende ord. Specielt hæftede man sig ved, hvor bekvemt vognen var
konstrueret med et forhøjet midterparti, der gjorde det muligt for
»Herrer, selv bærende høje Hatte« at passere gennem vognen uden
at måtte dukke sig!
Syv år senere fik pressen en virkelig sensation at skrive om i for
bindelse med vor linie, der i mellemtiden var blevet forlænget til
Kongens Nytorv: en
gasdreven
sporvogn blev præsenteret med
fynd og klem. Det fremgår af Berlingske Morgenavis fra 21. marts
161