![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
Birte Ludovica Rasmussen
Blandt dem var menighedens leder, forstander P.C. Mønster og
hans frue. Til uheld for dem og de ni andre havde en ung fyr set
dem og røbede deres forbudte handling til politiet. Kort efter blev
de nydøbte kaldt til afhøring, og Mønster - der ikke ville love at
afstå fra sin baptistiske missionsgerning - var årene derefter ialt
fem gange i fængsel.
Som tiden gik groede søen til og blev til en mose, hvor man plan
tede lange rækker af pilebuske til brug for kurvemagerne, først og
fremmest dem der arbejdede på Blindeinstituttets værksted. Om
foråret arbejdede koner og mænd fra kvarteret med at bekæmpe
ukrudtet omkring buskene, og når grenene var tjenlige, var den
lille arbejdsstyrke i gang med at skære dem af og binde dem i
bundter. Derefter gik turen til den å, der løb igennem området, for
bundterne skulle igennem en opblødningsperiode. Tilsidst kom
afbarkningen - et arbejde også børnene kunne være med til. Så var
vidierne langt om længe som kurvemagerne ville have dem.
Samtidig med denne lovlydige flid drev foretagsomme Nørre-
brodrenge og unge fyre ulovlig jagt på stedets sangfugle, som de
fangede ved hjælp af lokkefugle i snedigt udformede, hjemme
lavede lokkebure. Fuglene afsatte de til dyrehandlerne inde i byen.
Ganske vist var det forbudt at indfange sangfugle i Danmark, men
import var tilladt, så da fuglene jo ikke skulle vise pas, gav det
ingen problemer. Men politiet var efter fuglefængerne. Når de fik
fat på en, vankede der bøde. Desuden betalte Dyreværnsforenin
gen en dusør for hver pågrebet fuglefænger.
Mosen tiltrak også mange af byens vagabonder, der ville være i
fred for politiet, lægdsrullen med mere. De indrettede sig hjemligt
i hytter bygget af sammenflettede grene fra to nabobuske. Taget
blev gjort mere eller mindre vandtæt med olieret papir, og fra den
nordpå liggende losseplads forsynede de sig nemt og bekvemt med
madrasser, gryder og kedler. Som de praktiske folk, de var, organi
serede de sig også med egne færdselsårer, der fik gode danske
navne som Musens Gang, Harald Blåøjes Gang og Peter Knæ's
Gang.
Modsat lossepladsen - nede ved Haraidsgade - havde Køben
havns renovationsvæsen overtaget nogle store udgravninger, som
det nedlagte Aldersro Teglværk havde efterladt. Hver kule var ca.
af omfang på størrelse med Nørrebros Runddel, og lige så dyb, som
158