274 / 405
SJETTE AFSNIT: TARIFMATERIALET
259
langte de mindre sædvanlige Forsikringsformer, f. Ex. Børneforsørgelse i
Skikkelse af ophørende Overlevelsesrente. For dem havde man nemlig slet
ingen Tarifer, og man maatte altsaa beregne Prisen helt ud fra de livsvarige
Livrenter og Forbindelsesrenter.
»Livsforsikring med Udbetaling«, som nu er en meget benyttet For
sikringsform, var ikke medtaget i den oprindelige Plan, men indførtes dog
kort efter, da en kongelig Resolution af 29 Februar 1844 tillod Tegning af
»opsatte Udbetalinger« jfr. Side
130.
Sidstnævnte Forsikringer benyttedes
kun meget lidt, og man oprettede ikke nogen særskilt Afdeling for dem.
Man hjalp sig, naar de forlangtes, med at tegne en opsat-ophørende etaarig
Livrente af det begjærede Beløb.
Medens Præmier kun kunde betales for et helt Aar ad Gangen, skete
Udbetaling af Livrenter og Overlevelsesrenter enten halvaarsvis eller fjerding-
aarsvis, og Anstalten betalte helt til Udgangen af det Halvaar eller Fjerding-
aar, hvori Dødsfaldet indtraf. Da Tabellerne kun indeholdt Værdien af Liv
renter, der forfaldt en Gang aarlig, sidste Gang i den nærmeste Udbetalings
termin før Dødsfaldet, opstod der lidt Vanskelighed ved den korrekte Pris
beregning for Forsørgelserne. Men man kom ud over denne paa den sum
mariske Maade, at man for alle Aldre bestemte Indskudspriserne ved at
forhøje Tabellernes Livrenteværdier for 1 aarlig med 0,5.
En lille Ukorrekthed i Tarifberegningen for den gamle Livforsikrings-
Anstalt maa her noteres. Nettoindskudene for Livsforsikring bleve, som det
udtrykkelig bemærkes i »Forklaring over Tabellerne«, »beregnede saaledes,
at Forsikringssummen forfalder til Betaling den første Aarsdag fra Indtrædelsen,
der indtræffer efter den Forsikredes Død.«
Da Dødsfaldet gjennemsnitlig
indtræffer i Nærheden af Forsikringsaarets Midte, blev Tarifen herved omtrent
13/4 °/0 lavere, end om den var beregnet paa Udbetaling strax ved Døden.
Paa Grund af Bestemmelsen om, at Udbetaling ikke kunde finde Sted før
3 Maaneder efter, at Dødsfaldet var dokumenteret, reduceredes Fejlen vel til
det halve, men forøvrigt fik fra
1871 de gamle Livsforsikringer Adgang til at
indtegnes saaledes, at Udbetalingen kan finde Sted strax ved Døden, og da
denne Ændring ikke koster noget, faar Fejlen altsaa i saa Tilfælde sin hele
Størrelse.
Som tidligere omtalt ønskede
man, da den Omorganisation foresloges,
som førte til Loven af 18 Juni 1870, at lægge Anstaltens egne Dødeligheds-
17
*