2Ö0
DEN NUVÆRENDE ANSTALT 18 4 2— 1892
erfaringer til Grund for nye Tarifer. Erfaringerne vare ganske vist dengang
endnu lovlig faatallige, og der rejstes under Forhandlingerne i Direktionen
navnlig fra
T
v e r m o e s
’
Side Spørgsmaal, om det ikke var bedre at benytte
saadanne udenlandske Dødelighedstavler, som havde større Erfaringsrækker at
støtte sig paa, og som syntes at passe paa vore Forhold. Men
O
p p e r m a n n
,
som havde gjort meget vidtgaaende Undersøgelser om Fremstilling af Døde
lighedstavler og hvad dertil hører, ansaa det foreliggende Materiale tor til
strækkeligt, og hans Mening trængte igjennem. Han havde desuden dengang
fundet en empirisk Formel for Dødelighedskurven, og da han selv ansaa
denne Formel for særdeles værdifuld, overlodes det ham at konstruere de
nye Tavler ved at udjevne Erfaringerne efter denne.
De raa Dødeligheds
erfaringer vare allerede samlede og offentliggjorte i det at
T
v e r m o e s
for
fattede Skrift
»Fo r e l øbi g Ber et ni ng«
o. s. v.
De meget omfattende Arbejder, som denne Opgave førte med sig,
tilendebragtes først en Maanedstid før Loven af 1870 udkom, idet
O
p p e r m a n n
med en Skrivelse af 19 Maj 1870 fremlagde de færdige Dødelighedstavler,
som derefter benyttedes ved Anstalten af
1871 .
For Kvindernes Vedkommende nøjedes han med en enkelt Dødeligheds
tavle. For saa vidt Mandkjønnet angik, havde han imidlertid fundet, at
Dødeligheden for dem, der tegnede Livsforsikring, afveg saa meget fra den,
der var erfaret blandt Mænd, som tegnede Overlevelsesrente eller Livrente —
Forskjellen i Livrenteværdierne steg for visse Aldre til en halv Snes Procent
— at han ikke mente at burde blive ved én Tavle som i 1842. Han udar
bejdede derfor ialt 3 Tavler, No. 1 for Kvinder, No. 2 for mandlige For
sørgere eller forsørgede Mænd og No. 3 for forsikrede Mænd.
De Erfaringsrækker, der lagdes til Grund herfor, var blandt de i den
ovennævnte »Foreløbige Beretning« meddelte henholdsvis Tab. XV med
1257
Dødsfald, Tab. III med 1069 og Tab. VI med 841 Dødsfald.
For Mand-
kjønnets Vedkommende suppleredes dette Grundlag med Erfaringer fra »For
sikringsforeningen for Værnepligtige«, da Anstalten selv for de lave Aldre
saa godt som ingen Dødsfald havde at opvise.
Alle 3 Tavler vare udjevnede strengt efter de mindste Kvadraters
Methode.
O
p p e r m a n n s
Dødelighedsformel, som indeholdt 5 Konstanter,
kunde dog kun for en af Tavlerne, nemlig den for forsikrede Mænd, anvendes
paa hele Rækken af Aldre (denne Tavle førtes kun ned til 5 Aars Alderen).
I de to andre Tavler gjordes der et Brud paa Kontinuiteten: i Kvindetavlen
ved Alderen 13, og i Tavlen for mandlige Forsørgere ved Alderen 27. Under




