279 / 405
264
DEN NUVÆRENDE ANSTALT 18 4 2— 1892
Indbetaling betragtes som Kapitalindskud. — Fra
1873 indrømmede Anstalten
Tegning af opsatte Livrenter for Piger saaledes, at en Del af Kapitalværdien
af Forsikringen udbetales som Brudeudstyr ved Ægteskabsindgaaelse, medens
den øvrige Værdi derefter atter godtgjøres ved opsat Livrente, som senere kan
tiltrædes. Initiativet til denne Forsørgelsesmaade, som fik Navn af Kloster
forsikring, blev taget af
F
e n g e r
,
som dengang var Finantsminister.
I denne Forbindelse maa endnu nævnes, at Anstalten fra
1872 som
Nyhed indførte en Forsikring, der fik Navn af Arverente, og som bestaar i,
at der, hvis den Forsikrede dør inden et vist Aaremaal, skal efter hans Død
og indtil Udløbet af denne Tid aarlig udbetales en vis Sum fra Anstalten
uden Hensyn til hvem der overlever ham.
Hensigten hermed var at erstatte
de Børneforsørgelser, som tidligere tegnedes som ophørende Overlevelsesrenter,
med Forsikringer paa ét
Li v, hvorved ogsaa vandtes, at Udbetalingen ikke
knyttedes til et enkelt Barns Liv, men eventuelt ved dets Død kunde gaa
over til Søskende eller andre. Arverenterne have ogsaa i Virkeligheden der
efter fortrængt de nævnte mere sammensatte Børneforsørgelser.
Tarifen for Livsforsikring med Udbetaling i levende Live beregnedes i
1870 saaledes, at Prisen sammensattes af Priserne for en ophørende Livsfor
sikring og en opsat Udbetaling.
Der opstod imidlertid heraf forskjellige
Vanskeligheder, dels fordi Nettopræmierne i de to Forsikringer ikke vare ens
belastede med Sikkerhedstillæg, dels for Mændenes Vedkommende ved, at
der paa denne Maade i den samme Forsikring benyttedes to Dødelighedstavler,
idet Livsforsikringen gik ind under Dødelighedstavle Nr. 3, men den opsatte
Udbetaling under Nr. 2, (jfr. Udtalelserne i Beretningen om den femaarige
Statusopgjørelse 1875).
Det foresloges derfor til Brug ved Forsikringer, der
tegnedes efter 1 Januar
1878, at ændre Tarifen saaledes, at Tillægene til
Nettopiisen sattes til 1 3 % ialt saaledes som ved livsvarige Livsforsikringer,
og at for Mandkjønnet kun Dødelighedstavle 3 benyttedes.
Denne Regne-
maade, dei naturligvis var ligesaa berettiget som den anden, approberedes af
Finantsministeriet ved Skrivelse af 30 November 1877.
Loven forlangte, at der skulde tages et Extratillæg, naar Forsikrede ved
Indtrædelsen havde fyldt sit 70de Aar. Dette iværksattes ved, at Alderen hen
holdsvis forhøjedes eller forringedes. Den herved benyttede Tavle findes trykt
i Tarifen for Overlevelsesrenter. Desuden forlangte Loven Prisforhøjelse, naar
Forsikringen lød paa mere end 20 000 Kr. en Gang for alle eller 2 000 Kr.
aarlig. De Regler, der indtil videre fastsattes herfor, kunne i det væsentlige
udtrykkes saaledes under ét, at medens Sikkerhedstillæget for Forsikringer