140 / 236
131
mellem h am og Svigerinden (»til Frederiksbo rg komm e r
jeg ikke mere«, hedder det i et Brev fra 1781).
I Slutningen af 17805) indgav Rosing til Kancelliet
Ansøgning om, at Lange pa a Grund af slet og voldsom
Opførsel mod h am og and re maa tte indsættes i Møens
Tug thus. Under Mødet paa R a adhu se t nogle Dage efter
maatte Lange ind rømme , at i alt F a ld en Del af Klagen
var sand, men Rosing hævdede, at h a n ved Vidner
vilde bevise, at hvert Ord, h a n havde skrevet, forholdt
sig rigtigt. Lange blev arresteret, og skøn t Hu s truen
ansøgte om, at h a n maatte komme paa fri Fod , gik
Sagen dog sin Gang, da Politimesterens E rk læ ring va r
h am imod, og efter at der var afholdt Politiforhør med
Vidneførsel, faldt den kgl. Resolution 14. Marts 1781,
som gik ud paa, at da forrige Acteur Lange paa alle
Maader havde forsøgt at fortrædige Rosing, tit og ofte
havde gjort Vold i han s Hus, slaaet sin Svigermoder,
ty rann ise re t sin Kone, pryglet Rosings Tjenestefolk og
truet baade h am og h a n s Hu stru med Lemlæstelse, og
da det ved Fo rhø re t tydeligt v a r godtgjort, a t Lange,
som ellers nok som var bekend t for et uregerligt Menne
ske , p a a den groveste Maade ofte havde behand le t
Rosing og Hu stru, »er det vor allernaadigste Vilje, at
h a n skal indsættes i Tug thu set pa a ubestemt Tid til
Fo rbed ring og for at sætte han s Hustru og Slægt i
Sikkerhed«.
Han a nk om til Tug thu set 4. April og blev indsat
paa o rdinær Forplejning, som h a n selv maatte fortjene
ved Arbejde i Spinderiet, da Rosing hve rk en kunde
eller vilde betale for ham .
Han var der i om tren t halvfemte Aar, medens
Hu struen vedblev at bo i F rederiksbo rg og ernærede sig
og de to yngste Børn b land t andet ved Syning. Efter
sin Indsættelse h a r han vistnok i Begyndelsen været
stæ rk t ophidset og vist sig umedgørlig, saa han endog
9*