145 / 236
136
Hun havde stridt h a a r d t for at holde H jemmet s ammen
og ernære sig og Børnene og understøtte Manden. I
sin betroede Post paa Fødselsstiftelsen havde h u n Ord
for at være dygtig og utrættelig, og hendes Overordnede
satte megen Pris pa a hende. Men de idelige P engesor
ger og Sønnerne, der skejede ud og synes at have taget
Arv efter F aderen , sammen med tiltagende Gigtsvaghed
gjorde hendes Stilling derinde efterhaanden mere og
mere usikker. Al hendes Nød komm e r til Orde i den
Ansøgning om et Pengelaan, h u n i 1801 indsend te til
Kommissionen for Stiftelsen: »Det er formodentlig de
høje Herrer ikke ubekendt, at jeg formedelst ulykkeligt
Æg teskab og Uheld med mine Børn er forknyttet i den
Henseende, at jeg stedse h a r trængt til Penge og maatte
laane hos en for at betale en anden«. Begge Sønnerne
var bievne sendte til Søs. Den yngste, J o h a n Peter,
forsvandt v istnok tidligt, idet der ved Skifterettens An
no tationsforretning efter Moderens Død staar, at m an i en
Del Aar ikke h a r hø rt noget fra ham . Den ældste, Carl
F rederik Christian, v a r hende til idelig Sorg. Allerede
som ganske ungt Menneske voldte h a n hende stort Be
svær inde paa Stiftelsen. Saa rejste h a n til Østindien,
men da h a n nogle Aar efter vendte tilbage som Styr
mand , v a r h a n s Opførsel saaledes, at Stiftelsen i 1798
klagede over h am ; h an gjorde Optøjer derinde, overfaldt
Portneren, n a a r h a n kom fuld hjem osv., og det blev
betydet hende, at hu n kunde risikere at faa sin Afsked,
hvis h u n ikke frigjorde sig for h am , ja m a n anmoded e
endog Politiet om at tage h am i Forvaring*). Tilsidst
da hendes Svagelighed tog Overhaand , søgte og fik h u n
*) Da han i 1806 blev gift, kaldtes han Skipper. Datteren,
Andrea Hermandine Cathrine, d. 1833, blev i 1804 gift med Dr. med.
Cornelius Gottlieb Roil, Læge i Tønning, senere i Haderslev (K. Carøe,
Den danske Lægestand, 1786— 1838 S. 168).