150 / 236
141
i saa høj en Grad fornærmende for ham , at den kan
berettige ham til lovlig Sk ilsm isse; jeg h a r tilstaaet for
m in Mand, at jeg h a r begaaet en uforsigtig Handling,
hvis Ulovlighed jeg ikke kendte, og derfor h a r han fun
det den tilgivelig og i sin Skrivelse til mig af 9. Febr.
tilgivet mig samme, da det er bevist, at den ikke h id
rørte fra nogen ond Tilbøjelighed hos mig, men alene
havde sin G rund i m in Hengivenhed til den ham be
kendte og i sin Skrivelse anførte ulykkelige L idenskab;
i den Tid vi levede sammen, søgte han ej at under
trykke denne L idenskab hos mig, da han saavel som
jeg den Tid nærede det Haab
0111
, at jeg engang ved
den muligen kunde tilvejebringe en lykkeligere Fo rfat
ning; at jeg i hans Fraværelse h a r fulgt den, vil kunne
undskyldes hos mig, da jeg nu ganske var overladt til
m in egen Raadighed og kunde følge min Tilbøjelighed
uden Indskrænkning, og ved det altid nærede Haab om
et lykkeligt Udfald, ved hvilket jeg kunde blive sat i
Stand til at belønne min Mands Kærlighed og skaffe
ham en blidere F rem tid ; Skæbnen h a r ikke villet det;
m in [hun m ener vel: den] lidenskabelige Hang til Tal
lotteriet h a r gjort flere end mig ulykkelige. Jeg kan ej
sam tykke i den for m in Mand indgivne Ansøgnings Be
gæring; m in Højagtelse og Kærlighed for ham og m it
Barn er mig altfor dyrebar, at jeg for en Handling, som
af mig er begaaet i L idenskabens Ø jeb lik .og uoverlagt,
skulde frasige mig min Ret til det mellem os knyttede
ægteskabelige Baand. At det ikke heller er min Mands
egen Vilje, er jeg fuldkommen forvisset om, og bestyr
kes deri af Indho ldet af han s Skrivelse til mig, saavel
som at Ansøgningen ikke er fra hans egen Haand, thi
jeg er forvisset
0111
, at han elsker mig for højt og har
altfor stor Kærlighed til mig og sit Barn sam t tænker
for ædelt til et Skridt som dette, der for evigt vilde gøre
mig ulykkelig, men at det ikkun er mine Efterstræberes