Previous Page  153 / 236 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 236 Next Page
Page Background

144

fremlagde en af Møllendorff underskreven Attest, hvo raf

fremgik, at Christine Eckersberg havde forelagt Møllen­

dorff en Attest til Underskrift

0111

hendes Opførsel i den

Tid, hu n efter Mandens Afrejse havde boet i hans Hus,

men den kunde h a n ikke med god Samvittighed und er­

skrive, hvorimod han skyldte Sandheden at erklære, at

h u n siden Mandens Afrejse ikke havde opført sig, som

det an staa r et ærekæ rt og retskaffent F ruen timm er eller

en øm og kærlig Moder; at h u n havde ført et uo rd en t­

ligt Hus og havde gjort Gæld i han s Fravæ relse og solgt

deres fælles Efterladenskaber, uden at Manden havde

givet hende m indste Anledning dertil; at hu n havde

m edhandlet Barnet efter Luner ukæ rligt og umoderligt;

sam t at hun til Tab og Ulejlighed for Møllendorff havde

bo rtstjaalet af hans Hus et sølvbeslaget P ibehoved, som

ikke tilhørte ham , men en Bekendter, og siden hun for­

lod han s Hus, havde h u n paa een Gang bortlejet sin

Lejlighed der til to Parter og af dem begge taget Penge

paa Haanden. Hendes P roku ra to r W ilse protesterede

im idlertid mod V idneudsagnets Rigtighed og benægtede

Møllendorffs Ret til at beedige det, da h an ikke selv

havde skrevet eller konciperet Attesten. Fo r øvrigt vid­

nede Møllendorff, »der godt havde kendt Malermester

Eckersberg«, at hun havde udsat og solgt adskilligt at

Boet, deribland t nogle Malerier, hvad hu n ikke havde

behøvet, da hun fik 18 Rd. maanedlig foruden til Hus­

leje og Brændsel m. m ., i alt 300 Rd. om Aaret**),

dorff har været gift med Christine Rehekkas Søster. Da Malerfri-

m ester Chr. Møllendorff døde 2. Aug. 1824 som F attigpatient paa

A lm indeligt Hospital, 48 Aar gi., var han im id lertid gift med E lisa­

beth, født Dahl (Skifterettens Protokoller, Landsarkivet). Men det

kan jo være hans anden Kone.

**) D et er den samm e Sum, som Eckersberg nævner i sit Brev

af 30. Juni 1810 (se Hannover S. 45): »Til m in liden F am ilie, som

jeg her efterlader mig, og som jeg bør sørge for, har jeg tæ nkt at