152 / 236
143
Magistraten maatte nu paa Kancelliets Opfordring
tage Sagen op paany. Hun blev opkaldt, og Bagges
Ansøgning blev oplæst for hende. Men hun vilde stadig
intet høre om Skilsmisse, og 15. Sept. tilskrev hun
Magistraten, at Bagges Ord om de Penge, hun havde
faaet, og
0111
Fo rholdet til Barnet var usande. »Disse
Usandheder saavel som flere af samme Slags, som jeg
ved Klagens Oplæsning ej kom til nøje Kundskab om,
kan jeg ved Attester godtgøre det modsatte af. Min
underdanigste Begæring er, at jeg maa* forundes en
Kopi af h an s Ansøgning for at kunne gendrive det mod
satte af hans Beskyldninger, og at de herfor erhvervede
Bevisligheder m aatte blive vedlagte hans Ansøgning ved
sammes Forestilling for Majestæten«. Hun underskrev
sig boende i Sølvgade Nr. 402 (altsaa boede h u n ikke
længere hos Møllendorff). I Gendrivelsep, som hun først
indsendle 27. Oktbr., benægtede hun at have faaet 60
Rd. ved Mandens Afrejse, hele hendes Ejendom var den
gang 5 Rd., som hun længe m aatte underholde sig m e d ;
hun var i Gæld, da Manden rejste, og det var derfor,
hun m aatte sælge det for Resten ubetydelige In d b o ;
først længe efter Afrejsen fik hun Penge af Clemens;
hun havde aldrig været ond mod Baruet og havde ikke
før været tiltalt ved Politiretten, osv.
Som Svar herpaa tilbød Bagge i Novbr. at optage
et Tingsvidne for at bevise Rigtigheden af sine Be
skyldninger mod hende. Den 27. Novbr. fik han Beni-
ficium paupertatis i Sagen mod hende ved Landsover-
sam t Hof- og Stadsretten, og 27. Jan . 1813 blev Vidne
forhøret optaget.
De eneste Vidner var Malermester Christian Møllen
dorff og han s Hustru*). Bagges P roku ra to r Damkier
*) Kobberstikker Clem ens kalder Møllendorff i det S. 147 cite
rede Brev for Eckersbergs Svoger. Man maa da antage, at Møllen-