32 / 236
23
Fanger skulde underholdes af de uvisse Indtægter ved
Byfogedembedet (et Forhold, der vedvarede lige til 1771,
da Arresthuset kom ind under Hof- og Stadsretten), og
Byen fik ingen Godtgørelse for den Benyttelse af Arrest
huset, Staten gjorde med de udenbys Forbrydere. Men
Arresthuset var tillige Slutteri, hvor Gældsarrestanter
indsattes. I det gamle Arresthus var der ikke gjort
synderlig Forskel paa de to Slags, almindelige Fo rb ry
dere og Gældsarrestanter, »de skikkelige og brave Bor
gerfolk«, som for »ærlig Gerning« var satte fast —
»Honoratsfolk« kalder Resen dem ved Omtalen af Ar
resthuset — , og »begge Dele var meget slet forvarede«
(et andet Sted hedder det dog i 1684, at der var »ad
skillige Værelser efter Folks Kondition«). Men med
Tiden var Fordringerne stegne. Nu skulde der være
Skel mellem de to Klasser. I det nye Arresthus blev
der i Etagerne indrettet anstændige Rum for Gældsarre
stanter og for dem, der sad for »dubiøse Sager«, hvortil
f. Eks. henregnedes dem, der midlertidig arresteredes
for daarligt Forhold i Hjemmet og Mishandling af Konen
eller for brud t Ægteskabsløfte, Kvinder, som var dømte
for Lejermaal og ikke betalte deres Bøder, ogsaa Folk,
der for Afsindighed foreløbig skulde forvares. De egent
lige Forbrydere, der sad paa Vand og Brød, og de gro
vere Misdædere naaede derimod ikke — eller skulde
ikke naa — højere end i Kælderen, hvor der var ind
rettet 11 strenge Fangehuller. Om Lokalerne i Arrest
huset henvises for øvrigt til den nærmere Beskrivelse
S. 27. Medens Forbryderne som nævn t underholdtes af
det offentlige, var det Kreditorernes Sag at underholde
de af dem indsatte Gældsarrestanter.
Forholdene i det nye Arresthus skulde altsaa være
bedre end i det gamle. Men — ideale var de langtfra.
Eller rettere sagt, var de bedre, maa de have været rent
ud forskrækkelige i det gamle. Allerede de Bidrag, som