38 / 236
29
aparte Stue for Delinkventer, der beredtes til Døden,
saaledes at kun de, der præparerer dem, eller de, som
de begærer at tale med, maa komme derind. Biskop
Wo rms Forslag havde til Følge,- at der ifl. kgl. Befaling
af 2. Aug. 17374) ansattes en ordineret P r æ s t , der
skulde lønnes med 100 Rd. aarlig af Stadens Kasse
samt de
20
Rd., Studenten før fik, og Tavlepenge. For
at bøde noget paa den ringe Løn blev der tilføjet:
»Naar Præsten h a r været der i 4-5 Aar, vil Kongen
have ham i Erindring til et bedre Embede befordret«.
Præsten fik Bolig i Arresthusets tredie Etage. Kongen
havde Kaldsretten.
Men Bygom gav Pokker i Paragrafferne og lod
Præsten prædike. Allerede den første Præst,
Morten J a
kobsen W emm ehøj*),
maatte paa en skriftlig Opfordring
fra Magistraten af 5. Febr. 1738 om at sige Sandheden
m. H. t. Bygoms Opførsel**) i sit Svar (af 20. Febr.)
bekende, at Bygom, lige siden Wemmehøj blev beskik
ket til Prædikantembedet, havde ført et ugudeligt og
forargeligt Levned med Drukkenskab og ilde Medfart
af nogle af Arrestanterne og især af hans egen Hustru;
Præsten havde ofte foreholdt ham det, men han var
bleven ved trods alle sine gode Løfter; skønt han saa
ledes burde behandles med den største Strenghed, vilde
han dog gaa i Fo rbøn for ham, da h an atter havde
lovet Bedring. Overpræsidenten gav da Bygom en al
vorlig Irettesættelse,, og derved blev det dengang. Men
*) Han blev ordineret 20. Okt. 17 3 7 ; ifl. Wiberg blev han ud
nævnt 6. Sept.
**) Den nærmeste Anledning var vistnok, at en Gældsarrestant
Peder Hvid
klagede over Bygoms »haarde Omgang«, og at han forbød
Hvids Kone at komme ind i Arresthuset. Magistraten gav da Bygom
Paalæg om at lade Konen komme ind om Dagen, men om Natten
maatte hun ikke være der. Det lader til, at det sidste altsaa ogsaa
undertiden har fundet Sted.