KulturskildringerFraKøbenhavn

forretninger saavel som i sin i Arresthuset liaite Op

vartning h a r opført sig med største Renommé og Be

rømmelse, da de forventer at nvde noget Soulagement

i Stedet for den Tvang, de i Hans Ottesens Grovhed

har maattet udstaa«. Nogle Dage efter indgav Schøn-

berg sin Ansøgning med det Tilbud at yde lige saa

meget til Ottesens Enkes Pension, som Ottesen havde

givet til den forrige Arrestforvarers, Thomas Sørensens,

Enke, saalænge hu n var i Enkestand.

Det blev dog ikke Schønberg, der fik Pladsen.

Maaske h a r Arrestanternes varme Anbefaling vakt Ma

gistratens Betænkelighed. Men det, der egentlig gjorde

Udslaget, var, at Hans Ottesens 22aarige Enke

Christine

Jensdatter P illem a rck

, der havde søgt om at beholde

Posten efter Mandens Død, ægtede

P a lle C h risten sen

B y g om .

Han blev Arrestforvarer. Hermed begynder Ko

medien for Alvor.

Bygom var ikke længe om at bekende Kulør. Man

vidste snart i hele Byen Besked

0111

hans Skænderi

med Konen og hans Mishandling af hende ligesom om

hans Forhold til Arrestanterne; snart overfaldt han dem

og de Folk, der kom fra Byen for at besøge dem, snart

var han Bonkammerat med dem og svirede og drak

med dem baade paa deres Kamre og især

sin egen

Stue, hvo r han ligefrem holdt Kro og »animerede« dem

til at drikke, saa var hans Fortjeneste jo saa meget

større. Forholdene derinde blev i den Grad Genstand

for Omtale, at Regeringen snart saa sig beføjet til at

skride ind. Den 18. Jun i 1737 sendte Oversekretæren,

Grev Danneskjold-Samsøe, en Skrivelse til Magistraten2),

hvori der i 5 Punk te r forlangtes Oplysninger om Fo r

holdene i Arresthuset. Herpaa sendte Magistraten Dagen

efter en Besvarelse, » A l l e r u n d e r d a n i g s t B e s k r i v e l s e

a f K b h v n s . A r r e s t h u s « . Et udførligt Uddrag af dette

Aktstykke giver et godt Begreb

0111

Tilstanden.