148 / 283
146
SIGURD JENSEN
ejedes i 1780’erne sammen med andre godser af greve Frederik Chri
stian Schack, efter hvem der er bevaret et meget omfangsrigt
privatarkiv.5 Selv om han både i kraft af sin sociale position og af
forretningsmæssige årsager havde al mulig grund til besøg i Køben
havn, synes han i sine senere år, formentlig af helbredsmæssige
grunde, at have tilbragt størstedelen af sin tid på Giesegård. Men han
var meget interesseret i at blive orienteret om, hvad der skete rundt i
verden i almindelighed og i København i særdeleshed. Han havde
forskellige kontakter i hovedstaden, som holdt ham ajour, ligesom han
havde forbindelser, som han kunne disponere over på forskellig måde.
Klokkeren ved Nikolaj Kirke Johan Joseph Haaber skaffede ham så
ledes alterlys til grevskabets kirker og viktualier o.a. til herregårdens
køkken samt tog sig af nogle af grevens unge slægtninge, der var
under uddannelse i København. Præsten Caspar Abraham Muller gik
på bogauktioner for ham osv. Greven belønnede disse hjælpere på
passende måde. Dels arriverede der nu og da et stykke vildt, en bøtte
smør eller lignende, når godsets vogn havde ærinde i byen, dels ydede
greven mere tungtvejende hjælp, når der var behov for det. Haabers
ene søn, der var præst, blev sindssyg og mistede sit embede. Grev
Schack sørgede for, at den ulykkelige mand fik ophold og nådsens
brød på et af grevskabets godser. Pastor Müller fik efter en passende
tid et kald, der sorterede under grevskabet osv. Systemet minder om
klientforholdet i det gamle Rom, og der kunne nok også trækkes paral
leller til forhold i nutiden.
En af grevens kontakter i København var stadsfysicus Christian
Elovius Mangor. En række af hans breve til greven er bevaret. Som
læge kunne han naturligvis i ny og næ give et godt råd af medicinsk
art, men han var også ved visse lejligheder en rigt ydende kilde til ny
heder fra hovedstaden, bl. a. »dækker« han nyhederne vedrørende det
politiske magtskifte i foråret 1784 på en måde, der ville være enhver
journalist værdig.
Sådanne nyheder kunne honoreres med et stykke vildt e. lign., men
det var åbenbart efterhånden grevens ønske at få en mere fast organi
seret nyhedstjeneste. Og nu var det så heldigt, at en af grevens klien
ter var en fremtrædende postmand, nemlig postkasserer i København,
justitsråd Georg Zoega. Grev Schack brugte Zoega til at udføre for
skellige transaktioner på lånemarkedet og til at holde sig underrettet