150 / 283
1 4 8
SIGURD JENSEN
Nu ved vi fra forannævnte breve fra klokker Haaber til greven, at
det i al fald i et tilfælde, hvor Haaber havde lagt en betydelig sum ud
for greven, kneb med at få denne til at rykke ud med kontanter. Når
nyhedsbrevene trods alt vedblev at komme, må det vel betyde, at gre
ven efterhånden har taget sig sammen til at betale. Der kan i denne
forbindelse være grund til at nævne, at grev Schacks økonomi alle
dage var anspændt. Da han noget hovedkuls blev arving til grevska
bet, fordi hans faders stedmoder, grevinde Anna Sophie Schack
(»den onde grevinde på Gram«) umiddelbart før sin død ændrede sit
testamente til fordel for ham, var han stærkt forgældet, og han blev sat
under administration af en regeringskommission. Udviklingen af hans
økonomi gennem årene skal ikke nærmere gennemgås her; det skal
kun nævnes, at den gav anledning til problemer. Der var så meget
greven gerne ville, gennemføre reformer for sine bønder, opbygge en
bogsamling, og så altså have en privat nyhedstjeneste. Det bør måske
også nævnes, at han langtfra var noget finansgeni. Den store gæld,
han skaffede sig i sin ungdom, var bl. a. et resultat af et meget ubehæn
digt negotieret lån,7 og det var ingen god idé af ham at kautionere for
postkasserer Georg Zoéga. For ganske vist skrev denne breve, der var
nærmest slimede af underdanighed, men da han døde i 1 794 afsløre
des det, at han havde alvorlig kassemangel.
Zoéga nævner ikke, hvem der forfattede nyhedsbrevene. Han taler
kun om »nouvellisten«. I rigsarkivets registratur8 anføres fuldmægtig
Georg N. Nissen som brevenes mulige afsender og Viggo Sjøqvist slut
ter sig til samme opfattelse.9 Der kan heller ikke herske tvivl om, at
Nissen har spillet en vigtig rolle ved brevenes tilblivelse. Det ses af, at
de brat standser, da han bliver ansat i udenrigstjenesten, og først
kommer i gang, da en efterfølger findes. Men brevenes sammensæt
ning, og det at håndskriften ikke altid er den samme, peger mod et
vist samarbejde mellem flere.
Her skal man nok kaste et blik på postkasserer Zoégas husstand i
det af ham ejede hus i Klarebodeme (Købmager kvarter nr. 4). Fol
ketællingen 1787 viser, at den på dette tidspunkt bestod af følgende:
den 56-årige Georg Zoéga og hans 45-årige hustru Abigael Boye, en
tjener, en tjenestepige samt tre logerende, fuldmægtig Georg N. Nis
sen, 27 år, kammersekretær Jeronimus Kamphøvener, 29 år, og vo
lontør i Tyske Kancelli Søren Wedel, 21 år, Kamphøvener10 blev