HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

1 5 0

SIGURD JENSEN

tale om Georg Flemming Lerche til stamhuset Lerchenborg

( i

7 3 5

- i8o

En tredie abonnent var på tale. Zoega nævner det i et brev til gre

ven af 29. april 1790. Det drejede sig tilsyneladende om kammerherre

Frederik Juel dl stamhuset Thorseng ( 1 7 6 1 - 1 8 2 7 ) . Hvad der kom

ud af forhandlingerne vides ikke.

Efter 1. maj 1790 kom nouvellisten kun til at levere 8 breve til grev

Schack. Det sidste er dateret 29. maj 1790. Den 3. juni døde greven

på Giesegård. Mon Kamphøvener nogensinde fik udbetalt de første

15 rd. af sit honorar? Med kendskab til grevens ulyst til at rykke ud

med rede penge kan man tvivle.

Zoega omtalte som ovenfor nævnt Kamphøvener som »den Stak

kel«. Det var der næppe megen grund til. Kamphøvener klarede sig

godt i tilværelsen. Han havde til at begynde med pæne, omend be

skedne stillinger i centraladministrationen (sekretær i 2. holstenske

rentekammer, fuldmægtig sammesteds, revisor ved Klasselotteriet) og

blev senere (1 795) amtsforvalter i Hütten amt samt herredsfoged i

Hütten herred, hvilket må betegnes som absolut nobelt. Han døde

1824 som justitsråd. Det var såmænd snarere Zoega selv, der var en

stakkel, i betragtning af den skammelige kassemangel han efterlod

ved sin død.

Hvad Georg Nissen angår, så drog han jo 1790 ud i verden. Han

gjorde karriere indenfor diplomatiet, men ville utvivlsomt være totalt

glemt i dag, om han ikke havde giftet sig med komponisten Wolfgang

Amadeus Mozarts enke Constanze. Det gav ham adgangskort til

kulturhistorien.12

Den svagelige greve på Giesegård har grebet begærligt efter ny

hedsbrevene fra København, når posttasken kom fra Ringsted. Også

vi læser dem i dag med interesse, men vi lægger næppe helt den

samme vægt på de forskellige dele af indholdet, som greven må for

modes at have gjort. De første breve i rækken er skrevet på dansk.

Efter en kort overgangsperiode, hvor der skiftevis skrives på dansk og

tysk, er resten (de fleste) på tysk.

I efteråret 1788 trak det op til krig mellem Danmark og Sverige.

Derfor indeholder brevene meget stof om udenrigspolitiske forhold.

Nouvellisten var godt underrettet om styrkeforholdene i de forskellige

hærafdelinger, om flådens situation o. m. a. Han havde også en for