155 / 283
EN KØBENHAVNSK POSTMESTERAVIS
1 5 3
rige, at de vist vilde slaae Svensken - og at det næsten var Skade at de
ikke blive brugte. Saa vist er vores Ministerium«.
Den noget ustabile fred i Østersø-området beskæftigede nouvelli
sten sig med sommeren igennem, og en gang imellem var han i stand
til at levere forbavsende oplysninger. Således kunne han i et nyheds
brev, dateret 18. juli 1789, meddele den præcise ordlyd af en brev
veksling mellem den engelske gesandt Mr. Elliøt og A. P. Bemstorff.
Elliots brev var dateret 6. juli og Bernstorffs svar 9. juli. Brevkopi
erne, der som originalerne er på fransk, er i nyhedsbrevet skrevet med
anden håndskrift end de øvrige nyheder i brevet (der er på tysk).
Et stærkt spændingsmoment var muligheden for, at den russiske og
den svenske flåde skulle tørne sammen. Nouvellisten er velorienteret
om begge flåders størrelse og bevægelser. At følge den russiske var
måske ikke svært; den lå en stor del af tiden i Køge bugt. Men hvor
dan han har skaffet sig oplysninger om de svenske flådebevægelser, er
ikke godt at sige. Men koffardiskibe og fiskerbåde, der færdedes i om
rådet, kunne muligvis gøre observationer, og disse er nået frem til
posthuset. I brevet af 1. august bringes de første oplysninger om det
russisk-svenske søslag ved Gotland 26. juli.
De begivenheder som foregik i Frankrig i sommermånederne 1789,
og som skulle vise sig så afgørende for hele Europa, omtales kun peri
ferisk. 1. september er der en kort notits herom. Den lyder »in einem
neuerlichen Briefe an den Kronprinzen scrieb der Graf Schimmel
mann auf Veranlassung der französischen Unruhen: les deficits
ébranlent les trones«. Man har altså dog fattet, at noget skæbnesvan
gert var i gang. Men hvordan har nouvellisten fået lejlighed til at
kigge i et brev fra Schimmelmann til kronprinsen?
De udenrigspolitiske nyheder drejer sig indtil det sidste brev først
og fremmest om forholdet til Sverige. Den 8. maj 1790 kunne Kamp-
høvener således f. eks. oplyse, at den svenske flåde var løbet ud fra
Karlskrona den 30. april. Den bestod af 17 linieskibe, 12 fregatter og
en del mindre skibe. Som følge deraf var to danske linieskibe, »Hes
sen« og »Elephant« straks blevet lagt ud på reden, og i dagene 4 —7-
maj fuldte de øvrige skibe af den udrustede eskadre efter. Samtidig
blev der udlagt blokskibe, pramme og ikke sejlklare krigsskibe.
I sit sidste nyhedsbrev fik Kamphøvener fortalt greven om det
svenske nederlag mod russerne i Finland.