153 / 283
EN KØBENHAVNSK POSTMESTERAVIS
1 5 1
nemmelse af A. P. Bemstorffs diplomatiske balancegang, der måtte
tage hensyn til den uberegnelige svenske konge, vor noget besværlige
allierede Rusland, hvis krigsskibe sværmede i Østersøen og Sundet, og
et Preussen, hvis uklare holdning ikke indgød nogen større tillid. Nou-
vellisten havde svært ved at trænge gennem den mur af tavshed, som
Bemstorff klogeligt forsøgte at omgive sine dispositioner med. Men
han gjorde sit bedste, og hans kontakter med udenrigstjenesten var så
gode, at han nu og da var i stand til at sende greven afskrifter af
udenrigspolitiske aftaler og depecher.
Vi ved i dag, at krigen mellem Danmark og Sverige, da den brød
ud i september 1788, udviklede sig på en næsten operetteagtig måde.13
Men af nyhedsbrevene ses også, at selv om sammenstødene ved den
norsk-svenske grænse forløb næsten uden blodsudgydelser, var ubeha
gelighederne for det mandskab, som var i felten, særdeles reelle. Vi
hører om folk, der må marchere i dagevis uden proviant, og især
hører vi om den store sygelighed og deraf følgende dødelighed blandt
mandskabet.
Nouvellisten havde et skarpt øje for de militære lederes mangler.
Den øverstkommanderende på den norske front, prins Carl af Hessen,
står uden helteglorie trods de pæne resultater, og hvad angår kron
prinsen, der opholdt sig ved tropperne i Norge, skinner det igennem,
at han var mere til besvær end til nytte. Indenfor flåden var forhol
dene direkte skandaløse. Uduelige officerer negligerede deres mand
skab, undlod at sørge for mad og medicin, og folkene døde som fluer.
Nouvellisten var i det hele taget meget kritisk, men havde så megen
tillid til grev Schack, at han turde sige tingene nogenlunde lige ud.
Han havde forresten også sans for både humor og ironi. Som det
f. eks. ses af det, han beretter om begivenheder i København om af
tenen den 24. september 1788. Nu kunne han jo ikke vide, hvad
kongehuset vel vidste, at det var den dag, der var bestemt til den nor
ske armes indmarch i Sverige. Så nerverne har stået på højkant.
Den pågældende aften hørte man mellem kl. 8 og 10 en voldsom
kanontorden, og hele København blev »sat i Bevægelse«. »Det konge
lige Herskab stod fra Bordet«, og prinsen af Augustenborg14 kom ga
loperende ind til byen og gav byens kommandant ordre at sætte trop
perne i alarmberedskab. Så blev panikken naturligvis total. »Alle Sol