154 / 283
152
SIGURD JENSEN
daterne i Kasernerne bleve rangerte under Gevær. Husarerne galo-
perte mellem Amager og her . . . «
Københavns kommandant vidste tilsyneladende udmærket, at kano
naden stammede fra en flådeøvelse i Sundet, men en prinselig ordre
var en ordre.
Da københavnerne blev klar over sammenhængen, tog de sig et bil
ligt grin, og visekællingeme gik i gang med at forhandle en »Ny Vise
om Søebataillen i Kjøge Bugt Natten imellem den 24de og 25de Sep
tember«.
Da den politiske spænding mellem Danmark og Sverige blev ned
trappet hen imod jul, fik nouvellisten foræret et andet interessant
emne. Det blev den strengeste vinter siden 1740, og de talrige drama
tiske begivenheder til lands og til vands, som vejrliget forårsagede, var
godt stof.
Det helt store scoop fik han dog hen på foråret. Der blev afsløret en
sabotageplan, iværksat af en svensk officer, Lars Benzelstierna, der
havde sneget sig ind i landet. Det hele blev opdaget, fordi en medskyl
dig fik kolde fødder. Planen var ganske farlig. Sabotøren havde købt
et fartøj. Dette var gjort meget brandfarligt, og det var meningen, at
det ved passende vind og strøm skulle antændes og sættes i drift mod
en række oplagte danske og russiske krigsskibe. Affæren er velkendt og
beskrevet flere steder i litteraturen15 og skal derfor ikke nærmere udre
des her. Nouvellisten fik naturligvis, som den gode journalist han var,
det mest mulige ud af historien og dens følger (demonstration mod
den svenske gesandt m. v . ).
Hen på foråret 1789 skete der en yderligere udenrigspolitisk af
spænding. Der skal her gengives et uddrag af et nyhedsbrev fra 3-( ?)
maj 1789, der dels fortæller lidt om denne situation (bedømt af to
danske ministre med forskelligt temperament), dels viser nouvellistcns
arbejdsmåde og stil.
»En bekjendter af mig var i Fredags hos Bernstorf og, for at spio
nere, benyttede han sig af det Tordenveir, vi om Morgenen havde
havt og sagde: Jeg tør sige, Deres Exe., at menig Mand tager Anled
ning heraf at spaae sig Krig. Og jeg, svarede B., tør love dem Fred.
En anden Statsminister16 - jeg vil ikke nævne ham, fordi jeg agter
ham meget og hans Udtryk ikke behager mig - udbreder sig i Samtale
om vore Skibe: at de vare nye og herlige, Skibschefeme unge og fy