Previous Page  214 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 214 / 283 Next Page
Page Background

2 1 2

KAJ NIELSEN

I 1918 lod denne forening bygningen rive ned, og i 1919 blev

grundstenen lagt til den nuværende bygning, der blev taget i brug i

december 1920, nøjagdg hundrede år efter at Laurentius Lassen

havde åbnet sit teater.

Den interessanteste periode i »Kalkeballen«s historie er ubetinget

de år, da de dramatiske selskaber tumlede sig på den lille scene. Selv

om dilettanternes forestillinger absolut ikke lader sig bedømme ud fra

strenge kunstneriske synspunkter, er der næppe tvivl om, at de i høj

grad medvirkede til at fremelske et teaterbehov hos den brede befolk­

ning. Dertil kom, at »Theatret i Kannikestræde« for mange vordende

professionelle skuespillere blev en slags forskole.

Da »Kalkeballen« i 1864 blev omdannet til danselokale, mistede

den sit oprindelige særpræg. Denne periode vil sikkert delvis gå i

glemme, da »Kalkeballen«s dansesalon ikke adskilte sig nævneværdigt

fra tidens mange andre danseboder. Derimod har mindet om »Thea­

tret i Kannikestræde« mulighed for at leve videre, og det fortjener det,

da det yder et morsomt og særpræget bidrag til det københavnske

teaterlivs kulturhistorie.

H EN V ISN IN G E R OG NO T ER

1. Dengang kaldte man alle ikke-pro-

fessionelle skuespillere for dilettan­

ter. Det fra latin afledte ord ama­

tør vandt først senere indpas i al­

mindelig sprogbrug. I vore dage

bruges ordet dilettant næsten altid

i nedsættende betydning; når der

er tale om ikke-professionelle skue­

spillere, der er i besiddelse af en

alvorlig kunstnerisk stræben, be­

tegner man dem amatørskuespil­

lere. Se Bjørn Moe og K aj Niel­

sen: Amatørtruppens Studievejled­

ning, København 1947.

2. I tidens memoirelitteratur træffer

man ofte mere eller mindre frag­

mentariske omtaler af de dramati-

ske selskaber. I K aj Nielsen: Den

store teatergalskab, København

findes en mindre samlet

oversigt over en række af de kø­

benhavnske dramatiske selskaber i

det 18. og 19. århundrede.

3. Findes i Al. Schumacher: Ludvig

Bødtcher, København 1875, side

18.

4. Hof- og Stadsrettens lejekontrakt­

protokoller (17 9 6 - 18 3 1) . Findes i

Landsarkivet for Sjælland m. v.

5. Kongens Nytorv 5 lå der, hvor nu

Kongens Nytorv 23 ligger på hjør­

net af Østergade og Kongens Ny­

torv.