Previous Page  212 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 212 / 283 Next Page
Page Background

2 1 0

KAJ NIELSEN

gav dansesalonen navnet »Vega« og lod det male på de to røde lygter,

der flankerede indgangsdøren i Lille Kannikestræde. Fra slutningen

af 1880’eme og til 1902 var der ingen nævneværdig offentlig dans i

»Kalkeballen«. Med skiftende restauratører fungerede ejendommen,

under navnet »Holbergs Minde«, som forsamlingshus, hvor forenin­

gerne kunne leje lokaler til møder og fester. I 1889 viser en taksation,

at der var indrettet teater i »Kalkeballen«. Den tidligere orkestertri­

bune var atter omdannet til scene. Der var dog intet »Maskineri i

Forbindelse med dette Theater«, så man kunne ikke foretage scene-

forandringer. Der var på begge sider af scenen indrettet et lille om­

klædningsværelse, og der var installeret gas.61 I 1894 korrigeres denne

oplysning, og det bemærkes, at scenen har fortæppe, bagtæppe og et

par faste sidekulisser. På scenen to gasblus med blikskærme.

Det var fortrinsvis arbejderforeninger som holdt møder i »Holbergs

Minde«, bl. a. 8. socialdemokratiske vælgerkreds. I oktober 1894 ar­

rangerede Th. Stauning et politisk møde med underholdning og efter­

følgende bal. En skuespiller ved navn Adolf Vermund afholdt flere

offentlige oplæsninger. I 1893 fik han afslag på en ansøgning om til­

ladelse til at lave offentlige varietéforestillinger i lokalet. I december

måned 1893 kunne man i en annonce læse: » 1. offentlige Oplæsning

af Holger Drachmanns nye Drama Bonefacius Skæret, Søndag den

10. December kl. 4. Oplæsning af den bekendte Oplæserske Fru X « .62

Den 1 1 . maj 1894 døde Wilhelmine Schæffer 76 år gammel. Af

skifterettens notater63 fremgår det, at hendes to søstre, halvsøsteren

Caroline, der var skilt fra handelskommis E. J. Petersen, og Marie,

der var enke efter malermester Fr. Chr. Witt, og boede sammen med

Wilhelmine i Smallegade 27, overtog boet til privat skifte. En lille

måned senere blev skifteretten dog sat, da man ikke kunne blive enige

om delingen. Der indgik to ejendomme i boet, idet Wilhelmine, ud

over huset i Kannikestræde, havde skøde på ejendommen i Smalle­

gade. Denne ejendom havde madam Schæffer købt i 185 1. Der skulle

adskillige møder til i skifteretten, før man fik forligt familien og fandt

frem til en tilfredsstillende ordning. De to ejendomme blev solgt.

Postholder Ole Larsen købte »Kalkeballen« for 65.000 kr.

I 1902 fik restauratør Søren Chr. Larsen fra dansesalonen »Valky­

rien« på Vesterbro, der havde lejet lokaler hos Ole Larsen, tilladelse

til at afholde offentlig dans søndag, tirsdag, onsdag og fredag til klok