![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0209.jpg)
THEATRET I KANN IKESTRÆDE
207
Fra dansesalon og varieté til auktionslokale.
København var i 1860’eme en forlystelsessyg by. Erik Bøgh skrev i en
vise, at byen var »forslugen paa Musik og Fjas, Spas og Gøgleri«. En
anden visedigter, varietédirektøren Wilhelm Rantzau ( 1832-97) gav
i 1864 udtryk for den samme opfattelse i visen »Den er gruelig gal og
bli’er maaske værre«. I løbet af nogle år var der, inden for Køben
havns volde, opstået et meget stort antal danseboder og
sangerindelokaler.55 Dertil kom, at byen også havde en række ølstuer.
Folk havde fået smag for det lagerøl, som Carlsberg - det første bay
erskølbryggeri i Norden - havde lanceret i 1847. De fleste danseboder
og sangerindelokaler havde - i lighed med ølstuerne - til huse i kæl
derlokaler. Ølstuerne var en efterligning af den tyske »Bier-Halle«.
Hvis en ølbeværtning lå i kælderen, kaldte man den en øltunnel.
På hjørnet af Nørregade og Nørrevoldgade lå i midten af forrige
århundrede en dansesalon i kælderen. Fra 1850 dl 1864 blev den dre
vet af en restauratør Lars Erichsen (ca. 1807-80). I den lavloftede,
puncheduftende, røgfyldte kælder var det fortrinsvis garderne fra den
nærliggende kaserne, der holdt til sammen med deres piger. I midten
af tresserne begyndte politiet at finde det uheldigt, at så mange forly
stelsessteder med sang og dans havde til huse i mere eller mindre usle
kælderlokaler. Pressen lod skinne igennem, at politiet påtænkte at op
hæve bevillingerne for de lokaler, der ikke kunne anses for passende.
Dette var sikkert grunden til, at Lars Erichsen flyttede til Kannike
stræde.
Det må have været en lettelse for madam Schæffer, at lokalet blev
omdannet til dansesalon. Hun var dengang 71 år og havde i 32 år
slidt og slæbt for at få det mest mulige ud af teaterbygningen, men
opgaven var blevet sværere og sværere, efterhånden som interessen for
teateraktivitet dalede.
Da Lars Erichsen i 1864 rykkede ind i »Kalkeballen« med sin kone
og 21-årige søn, Carl Erichsen, der var musiker, flyttede madam
Schæffer og datteren Wilhelmine til Smallegade. Madam Schæffer
var dog ikke til sinds at lægge op, hun havde endnu så megen energi i
behold, at hun startede en lille »Caffe-Beværtning« i Gothersgade.
Lars Erichsen åbnede, under navnet »Erichsens Salon«, sit nye
danselokale den 18. september 1864. Der var dans mandag, onsdag
og søndag aften. Hver dans måtte betales med 2 skilling. Da man i