Previous Page  209 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 209 / 283 Next Page
Page Background

THEATRET I KANN IKESTRÆDE

207

Fra dansesalon og varieté til auktionslokale.

København var i 1860’eme en forlystelsessyg by. Erik Bøgh skrev i en

vise, at byen var »forslugen paa Musik og Fjas, Spas og Gøgleri«. En

anden visedigter, varietédirektøren Wilhelm Rantzau ( 1832-97) gav

i 1864 udtryk for den samme opfattelse i visen »Den er gruelig gal og

bli’er maaske værre«. I løbet af nogle år var der, inden for Køben­

havns volde, opstået et meget stort antal danseboder og

sangerindelokaler.55 Dertil kom, at byen også havde en række ølstuer.

Folk havde fået smag for det lagerøl, som Carlsberg - det første bay­

erskølbryggeri i Norden - havde lanceret i 1847. De fleste danseboder

og sangerindelokaler havde - i lighed med ølstuerne - til huse i kæl­

derlokaler. Ølstuerne var en efterligning af den tyske »Bier-Halle«.

Hvis en ølbeværtning lå i kælderen, kaldte man den en øltunnel.

På hjørnet af Nørregade og Nørrevoldgade lå i midten af forrige

århundrede en dansesalon i kælderen. Fra 1850 dl 1864 blev den dre­

vet af en restauratør Lars Erichsen (ca. 1807-80). I den lavloftede,

puncheduftende, røgfyldte kælder var det fortrinsvis garderne fra den

nærliggende kaserne, der holdt til sammen med deres piger. I midten

af tresserne begyndte politiet at finde det uheldigt, at så mange forly­

stelsessteder med sang og dans havde til huse i mere eller mindre usle

kælderlokaler. Pressen lod skinne igennem, at politiet påtænkte at op­

hæve bevillingerne for de lokaler, der ikke kunne anses for passende.

Dette var sikkert grunden til, at Lars Erichsen flyttede til Kannike­

stræde.

Det må have været en lettelse for madam Schæffer, at lokalet blev

omdannet til dansesalon. Hun var dengang 71 år og havde i 32 år

slidt og slæbt for at få det mest mulige ud af teaterbygningen, men

opgaven var blevet sværere og sværere, efterhånden som interessen for

teateraktivitet dalede.

Da Lars Erichsen i 1864 rykkede ind i »Kalkeballen« med sin kone

og 21-årige søn, Carl Erichsen, der var musiker, flyttede madam

Schæffer og datteren Wilhelmine til Smallegade. Madam Schæffer

var dog ikke til sinds at lægge op, hun havde endnu så megen energi i

behold, at hun startede en lille »Caffe-Beværtning« i Gothersgade.

Lars Erichsen åbnede, under navnet »Erichsens Salon«, sit nye

danselokale den 18. september 1864. Der var dans mandag, onsdag

og søndag aften. Hver dans måtte betales med 2 skilling. Da man i