259 / 283
ER INDR INGER II
257
det mest korrekte danske sprog, virkede bleg og næsten feminin, og
Anna Bloch, der gav sin Trine Rar, virkede absolut overmoden; med
sit stærkt rynkede ansigt og grove skikkelse kunne hun ikke illudere
som en backfisch, trods hendes forcerede attituder. Hun må have
gjort sig bedre på en stor scene med god afstand til publikum.
A f politikere kom Th. Stauning, Borgbjerg og cand. polit. C. V.
Bramsnæs, alle med saglige, ikke agitatoriske foredrag, og ikke at for
glemme I. C. Christensen, der talte om Sønderjylland. Fraenkel holdt
en hel serie foredrag, knasende tørre.
Endelig må jeg nævne forfatteren Karl Larsen, der var en hyppig
gæst. Under krigen indtog han meget protyske standpunkter, for ou
trerede for de fleste af os, men uanset dette var vi dog en kreds, der
sammen med medlemmer af Karl Marx klubben lod os indmelde i
Turistforeningen for at sikre hans genvalg som formand, hvilket også
lykkedes. Det er vist det, man kalder for manipulationer, og sådan
noget har jeg altså også været med til. Min far var i øvrigt meget
imod det.
A.L.S.s festarrangementer var de første år et lukket land for mig,
men da jeg blev 17 år, fik jeg dog lov til at deltage i disse. Ved under
holdningerne optrådte tidens førende kunstnere; jeg skal blot nævne
Fini Henriques med hans »Myggedans«. Bagefter var der bal, som
dengang varede til klokken 4 om morgenen; i det sidste år blev det
hele forskubbet, så man var færdig kl. 11 om aftenen. Hjemmefra fik
jeg 1 krone til fortæring, og for dette beløb kunne jeg få en skattefri
porter og en gul sodavand til min dansepartner, og så var der endda
10 øre til overs til drikkepenge til tjeneren.
I 1919 fejrede selskabet sit 40 års jubilæum ved et storslået arran
gement i Odd Fellow palæet. Festtaleren var professor Harald Høff-
ding, der dog gjorde et blegt indtryk. Men festen blev uforglemmelig.
Om sommeren var der udflugter til forskellige steder i byens nær
meste omegn, og jeg mindes med glæde de mange sommerballer, som
jeg deltog i med liv og lyst. Når jeg nu kører ud ad Frederiksborg-
vejen, sender jeg en venlig tanke til de steder, hvor fordum lå Søborg-
huskro og Emdrup kro. Også fra Buddinge kro, Bagsværd kro og
Hareskovpavillonen har jeg mange gode minder.
I 1918 tog jeg initiativet til at genoprette diskussionsklubben. Jeg
blev formand, men et af de få minder, jeg har om mit virke som
17