255 / 283
ER INDR INGER II
2 5 3
Zimmerwald-bevægelse. Han blev med årene kommunist, men ved
sin forlagsvirksomhed også millionær. Han døde under mystiske om
stændigheder.
Mine forældre tog mig ddligt med til Karl Marx klubbens lørdags
møder i lokalet på anden sal i Rømersgades forsamlingsbygning. Jeg
var vel 1 2 - 1 3 år dengang, og vi havde vor faste plads i sofaen lige til
venstre for talerstolen. »De store tankers klub« havde en fast forret
ningsorden. Ingen diskussionsdeltager måtte tale i mere end 1 o minut
ter og stående ved sin plads. Aftenens foredragsholder måtte kun tilta
les i 3. person som »indlederen«. I klubben mødtes fortrinsvis de ven
streorienterede indenfor partiet, men også folk af anden observans del
tog jævnligt i diskussionerne.
Af klubbens fremtrædende medlemmer kan jeg nævne overopsyns
mand Hans Palbo, af vistnok Borgbjerg udnævnt til »Danmarks stør
ste Marxist«. Hans force var kritiken, altid udtalt snærrende og sar
kastisk. Han kom ind i borgerrepræsentationen, og fra de år under 2.
verdenskrig, hvor jeg blev hans kollega, kan jeg bevidne, at han gjorde
et positivt og sagligt arbejde i denne forsamling. Om det var udfra en
erkendelse af, at Landstinget ikke »var sagen« skal jeg lade være
usagt, men i hvert fald afslog han at lade sig vælge ind i dette høje
ting. En helt anden type var Mikkel Christensen, som jeg allerede har
omtalt. Fra de tidligste år i klubben, i begyndelsen af krigen, husker
jeg H. P. Sørensen, der kom i korporalsuniform, indkaldt til sikrings-
styrken, som han var. Allerede dengang havde han en meget rusten
stemme, så det var altså onde tunger, der senere udspredte det rygte,
at det var på grund af øl, at han havde erhvervet sin særprægede
stemme. I mange år var klubbens centrale figur dens formand, ma
skinmester Fr. Vedsø, og det var i hans formandsperiode at klubben
havde sin storhedstid. Vedsø kan ikke beskrives. Han måtte ses og
høres. Et ejendommeligt formet hoved på en tung, ludende krop. En
meget langsommelig stemmeføring, ganske vist sproglig korrekt, men
meget omstændelig og med stereotypiske vendinger. Men han havde
den jævne mands sunde fornuft, for ikke at sige snusfornuft, og prak
tiske indstilling, uden at skele altfor meget til, hvad teorien måtte
sige. Han skrev en del populære bøger om økonomiske emner, kom
ind i borgerrepræsentationen, hvor han øvede en betydelig indflydelse,
bl. a. i skolesagerne.