251 / 283
ER INDR INGER II
2 49
og supplerende aftenbesøg om hverdagene, gav vekslende resultater,
men alt i alt viste det sig altså, at denne form for medlemsagitation
gav resultater - dengang.
Det kom sjældent til egentlige politiske drøftelser ved dørene, ejhel-
ler når jeg, hvad der ofte skete, blev inviteret indenfor, og sandt at
sige var det argument, som i mange tilfælde havde størst slagkraft, at
børnene jo kom gratis med til den juletræsfest, som hvert år holdtes i
»Kæden«. Jeg kom ind i bestyrelsen, da jeg var 19 år, mine forældre
forlangte, at jeg først skulle have taget min studentereksamen, og jeg
kom da det praktiske vælgerforeningsarbejde på nærmeste hold.
Egentlig politisk-teoretiske drøftelser blev der ikke ført indenfor be
styrelsen, men der var en kritisk holdning overfor partiets ledelse, og
der var et vist samarbejde med den indre bys øvrige vælgerforeninger.
Dette manifesterede sig således ved valg til partiets hovedbestyrelse,
udfra den ældgamle devise: »Stemmer du på mig, så stemmer jeg på
dig«. Den af socialdemokratiet støttede radikale regering var ikke po
pulær og derfor heller ikke valgalliancen mellem de to partier i 1918.
Formanden E. Berg gav ligefrem udtryk for et indædt had til de radi
kale, både dengang og senere.
Bortset fra mig var der ingen unge i bestyrelsen, og forholdet til den
socialdemokratiske ungdomsbevægelse var ikke særlig godt. Man kla
gede over, at de unge ikke i nævneværdig grad deltog i det praktiske,
men trælse vælgerforeningsarbejde, og de samme toner har jeg da
hørt op gennem tiderne. På en måde kunne jeg godt forstå de unge,
for det var ikke på vælgerforeningernes generalforsamlinger m. v. at
de grundige politiske drøftelser fandt sted, men når man betænker, at
der ofte kun deltog en snes medlemmer, havde der jo været rige mu
ligheder for at gøre sin indflydelse gældende. Jeg understreger dette,
fordi det altså ikke er et nyt fænomen, at der i de bestemmende for
samlinger kun deltager en ganske lille del af medlemmerne.
Et begreb om omfanget af bestyrelsens og de andre aktives arbejde
kan man få ved at henvise til, hvad der blev præsteret i 1920. Der var
i alt 5 rigsdagsvalg samt en folkeafstemning. Først folketingsvalget i
april efter påskekrisen, dernæst folke- og landstingsvalg i juli, så folke
afstemning og sluttelig folke- og landstingsvalg i september, alt fordi
Sønderjyllands genforening nødvendiggjorde vedtagelsen af en ny
grundlov. Alt dette krævede en stor manuel indsats af de aktive, men