248 / 283
2 4 6
HENRY ST JERNQV IST
boede, og et sidehus med 3 opgange. Der var ikke elektrisk lys, og der
var kun et »lokum« i gården ved bagsiden af sidehuset, og man skulle
gennem en mørk gang for at komme dertil. I løbet af et par år blev
der dog indlagt elektrisk lys, og der blev ved køkkentrappen installeret
wc til hver lejlighed. Huslejen steg derved til 360 kr. om året for de 3
værelser med kammer. Dette sidste blev så lejet ud for 2 kr. om måne
den.
Medens jeg ikke havde hørt noget særligt om vælgerforeningsar
bejde, da vi boede i Åbenrå-Landemærket, kom det nu til at spille en
betydelig rolle for mig. V i hørte nu til 7. kreds, og den socialdemokra
tiske vælgerforening her afholdt fortrinsvis sine egne arrangementer i
dansesalonen »Kæden«, Dr. Tværgade 57. Her blev der, jeg ved ikke
hvor mange gange om ugen, afholdt offentlige baller. Der var fri
entré, men det kostede 5 øre pr. dans at deltage. Til overvågelse af, at
pengene blev betalt —i skåle oppe hos musikerne i det 5 mands orke
ster - var der en kontrollør, også kaldet »udsmider«, en gevaldig basse
med stort hvalrosskæg, som efter hver af de kortvarige danse med høj
røst forkyndte: »Værsgod at betale. Den førende dame betaler«. Han
startede i baggrunden af salen og ligesom en fårehyrde gennede de be
talingspligtige op mod tribunen. Han var ikke kommet meget længere
end halvvejen op mod musikerne, før disse - bortset fra dem, der stod
ved pengeskålene —begyndte på næste dans.
Vælgerforeningens store møder blev afholdt i denne store dansesal,
medens de mindre møder, generalforsamlinger o. 1. blev afholdt i den
lille sal i stueetagen. Medens den store sal var prydet med store spejle
og forgyldninger, virkede den lille sal grå og skrabet.
Det politiske lys var cigarhandler C.F. Sørensen, der havde sin for
retning i Adelgade, skråt over for os. Han var allerede valgt ind i bor
gerrepræsentationen i 1908 og var en af partiet meget benyttet agita
tor over hele landet. Han havde dog vist nok ikke megen charme,
med sin hæse, udtværende stemme og timelange foredrag, hvor det
hele skulle med, rub og stub. Men han var altså en flittig tjener i Her
rens vingård, og han nåede da også til tops som formand for landstin
get. Når vi senere i livet mødtes, erindrede vi dengang, da jeg kom
ned i hans butik i Adelgade og købte »3 til sytten«, dvs. cigarer, når
der var et lille kortspilsselskab hjemme hos os.
Men trods det, at man respekterede C.F. Sørensen for hans indsats,