252 / 283
2 5 0
HENRY ST JERNQV IST
ind imellem fik jeg dog dd til i juni at tage i . del af statsvidenskabelig
eksamen med en pæn førstekarakter. Arbejdet bestod dels i at ud
skrive konvolutter, ca. iooo ved hvert valg, dels at udbringe valgma
terialet i de kvarterer, der var blevet tildelt en. Og selve valgdagen
var der nok at gøre, lige fra om morgenstunden kl. 6, hvor jeg delte
valgmateriale ud ved indgangen til Kongens Have, og hele dagen
igennem. Også besøg rundt om i de større gårde, hvor man ved hjælp
af en grammofontragt som højttaler manede folk til at komme »mand
af hus«, for nu gjaldt det »de fattiges og undertryktes sag«.
I 1925 flyttede jeg til Østerbro, hvor det blev den store oplevelse
for mig at komme til at bo i en lille sidegade med grønne træer og
med koldt brusebad i lejligheden. Og så fik jeg telefon.
Dermed ophørte mit arbejde som aktivt medlem af en vælgerfore
ningsbestyrelse, hvor jeg havde mødt gode kammerater og fået mange
venner. Jeg var meget glad for, at min mor, efter fars død i 1922 gift
Tryggedsson, på mangfoldige områder gjorde sig meget fortjent i det
politiske og sociale arbejde i kredsen. Hun blev formand for Sølvga
des skolenævn, tilsynsværge i børneværnet og blev æresmedlem af 7.
kreds socialdemokratiske vælgerforening.
En socialistisk ungdomsbevægelse fandtes allerede i begyndelsen af
århundredet. Jeg mindes, vel omkring 1905, møder på den lille plæne
ved Søndermarken, udfor Zoologisk Have, og hvorfra vi engang
begav os ned ad bakken mod Vesterbrogade, syngende og med en
fane i spidsen. Politiet greb ind og erobrede fanen, og flere blev arre
sterede, deriblandt Julius Schrøder, den senere typografformand og
kommunalpolitiker. Ved en anden lejlighed, også på plænen, optrådte
en bleg, meget tynd mand med sort fipskæg. Det var den ravjyskta
lende Mikkel Christensen. Sit lidenskabelige temperament og idealisti
ske indstilling bevarede han, også efter at han var blevet borgerrepræ
sentant og velmeriteret forretningsfører for sygekassen »Fremtiden«
og helt op i sin høje alder. Han blev over 90 år, og hans korpus antog
jo efterhånden et anseligt omfang.
I 191 2 blev Socialdemokratisk Ungdom startet, og jeg mindes fra
de følgende år møder i haven til Kløvermarksvejens forsamlingsbyg
ning på Christianshavn. Jeg oplevede den besindige cigarmager
Knudsen og Andersen-Gadstrup, der trods sit slikkede, velfriserede
ydre utvivlsomt ville have haft en stor fremtid for sig. Han skrev S.U.s