253 / 283
ER INDR INGER II
2 5 1
slagsang »Du som aldrig har skuet den gryende dag, rejs Dig arbej
derungdom til kamp for Din sag«. Der var kun 2 vers, men hvert af
dem fyldte 20 linjer, og den blev derfor kaldt for Novellen. Fra den
tid husker jeg også Harald Jensen som en slank, lyshåret og let krøllet
ung mand. Han fik i 1924 en god position som leder af Arbejdernes
Oplysningsforbund, men også ham bortrev døden fra en yderligere
karriere. Derimod levede Julius Hansen til op mod de 80 år. Ham
mindes jeg fra dengang som en ung mand med kunstnerslips, der gik
rundt og falbød S.U.s blad »Fremad«. Da Julius Hansen i 1937 som
formand for borgerrepræsentationen modtog Christian X på Køben
havns Rådhus i anledning af regeringsjubilæet, indledte Kongen med
at sige: »Herr Borgmester«? Da så Julius i 1938 blev valgt til borg
mester, kunne han spøgende sige, at han var den eneste kongelig ud
nævnte borgmester.
I 191 5 blev jeg medlem af S.U., og jeg deltog i de følgende år
meget interesseret i mødevirksomheden, uden dog nogensinde at aspi
rere til bestyrelses- eller andre tillidsposter. I 1916 blev der i Rådhus
kælderen afholdt en serie foredrag på højt plan, og der blev udsat
bogpræmier for de bedste referater af foredragene. Jeg fik en tredie-
præmie, medens førstepræmien gik til Vald. Pedersen, der senere blev
radikal kommunalpolitiker. Det spøgte vi to meget med, da vi mange
år efter mødtes i borgerrepræsentationen.
Jeg var medlem af S. U.s centralafdeling, og her kom alle de
store kanoner: Ernst Christiansen, Julius Hansen, Sigv. Hellberg. Jeg
husker også Johannes Nielsen, der engang blev fejret ved en sammen
komst i anledning af, at han var blevet frigivet efter lang tids sulte
strejke som militærnægter. Dengang var det altså ikke så komfortabelt
at være militærnægter, som det synes at være blevet nu om dage.
Fra et møde i den lille sal i Rømersgade, hvor der diskuteredes pla
nerne om en reorganisering af S.U.s struktur i hovedstaden, husker
jeg en lille spirrevip, formanden for Brønshøj afdeling. Det var Astrid
Petersen, senere Skjoldbo, der med rivende tungefærdighed og fana
tisme fremmanede de katastrofale følger det ville få for S.U., såfremt
der skete Brønshøj afdeling noget. Hendes intelligens var der ikke
noget i vejen med, og hun blev et meget værdsat medlem af borger
repræsentationen, hvor hun ligesom jeg sad i 32 år.
Der var i S.U. en kritisk holdning overfor moderpartiet, og revolu