249 / 283
ERINDR INGER II
2 4 7
glippede det alligevel, da han søgte valg som folketingskandidat mod
den hidtidige kandidat, C.A. Schmidt.
Det havde i 1903 vakt sensation, da den venstre-radikale finans
minister C. Hage var blevet slået af den ukendte socialdemokrat
snedker (mester) C.A. Schmidt. De to fik henholdsvis 772 og 621
stemmer, men det hører jo med i billedet, at der også var en tredie
kandidat, højremanden dr. phil. J.E . Østrup, som fik 579 stemmer.
Ved næste valg i 1906 gentog Schmidt sejren, og nu mere overbevi
sende, nemlig med 9 11 stemmer mod 598 og 3 10 stemmer på hen
holdsvis en højremand og en venstre-radikal.
Schmidt var, for at sige det mildt, ingen oratorisk begavelse. Med
sin lavmælte stemme hakkede og stammede han i det, men han var
alligevel vellidt. I 1909 gik det galt. Den tidligere venstreminister ge
neralmajor Madsen, blev nu opstillet som »uafhængig«, og jeg husker
selve valghandlingen i det ridehus, som dengang fandtes i Frederiks-
gade lige ved Amalienborg. Madsen virkede på mig lige så kejtet på
talerstolen som Schmidt, men han vandt dog med 969 stemmer mod
807.
Jeg husker, at der herefter var adskillige møder og generalforsam-
linger, hvor man søgte at styrte Schmidt som kandidat - han var
for
svag en mand - og C. F. Sørensen forsøgte sig som hans modkandi
dat, men på Schmidts tilforladelighed og »ærlighed« prellede angre
bet af.
Allerede næste år, i 1910, var der igen valg, og denne gang vandt
Schmidt over generalmajoren, knebent ganske vist, med 958 stemmer
mod 951.
I 19 1 3 fik Schmidt en ny modkandidat, højremanden Dr. Phil.
Fraenkel. Doktorgraden var taget i Tyskland. Fra et friluftsmøde på
Grønttorvet, nuværende Israels Plads, husker jeg, at Schmidt hævede
sig op til den store oratoriske humor ved at fortælle, at »her kommer
de med en doktor som kandidat, og han kan ikke engang kurere en
ligtorn«. Jeg skammede mig faktisk over dette niveau.
Ved et vælgermøde i »Kæden« skulle Schmidt diskutere med
Fraenkel, men under hensyn dl hans manglende evner i så henseende
havde partiet sendt en sekundant, folketingsmand Hans Nielsen fra
Horsens. Han vidste, hvordan den skulle skæres, og hans lune vittig