245 / 283
ER INDR INGER II
2 4 3
kunne ligge i syndikalismen, førte pennen - eller rettere blyanten - i
min hånd med et spørgsmål om bladets stilling til brugsforeningerne.
I årene lige før krigen var der blevet oprettet en række lokale
brugsforeninger i København. Jeg husker fra Karl Marx klubbens
lørdagsmøder, at skrædder Amskov gik rundt og tegnede medlemmer
til en »brugs« i det indre København, og mine forældre var straks
meget ivrige. Der blev holdt et stiftende møde i »Tømrerkroen«,
Adelgade 27, og diskussionen drejede sig især om, hvad navnet skulle
være. Der blev foreslået Set. Paul, men den principfaste Emilius An
dersen foreslog i stedet »Futurum«, hvilket blev forkastet, og det gik
på samme måde, da han foreslog slet og ret »Paul«. Der gik to år, før
der blev oprettet en lille butik i Olfert Fischersgade 5, i stueetagen, to
trin ned fra gaden. De to år føltes som en meget lang tid for de utål
modige sjæle.
Jeg blev meget optaget af dette foretagende, også under indtryk af
Borgbjergs førnævnte agitation, og medens jeg ellers kun meget mod
villigt gik i byen for min mor, så var det nærmest med begejstring, at
jeg hver dag gik ned i Set. Paul og købte ind.
Og nu ville jeg altså gerne vide, hvorledes syndikalisterne så på
dette foretagende.
Jeg skrev da i april 191 3, med blyant, en lille artikel, undertegnet
»Socialist« og altså anonymt, og lagde det egenhændigt i »Solidari
t e t s brevkasse i Slotsgade. Næste lørdag, da jeg som sædvanlig købte
bladet i kiosken på Kgs. Nytorv, var jeg meget spændt på, om mit
indlæg var optaget. Det var det. Jeg havde understreget, at ved koo
peration forstod jeg ikke sådanne halvkapitalistiske foretagender som
bryggeriet »Stjernen« o.
1
., men derimod alene brugsforeningerne.
Mine forældre syntes, at ham »Socialist« var meget fornuftig, men
først nogen tid efter afslørede jeg hemmeligheden. De blev vist lige
som lidt stolte af mig og pralede af mig ved en lille familiesammen
komst. En af mine tanter var derimod forarget over, at jeg lille knægt
befattede mig med sådan noget, og det skulle hun nok sørge for, at
hendes drenge ikke gjorde. En anden tilstedeværende dame syntes
derimod, at det var udmærket, og jeg ville nok blive fremtidens m -
lille m - som hun udtrykte sig. Under dette mærke skrev nemlig Ma
rinus i »Socialdemokraten«.
Chr. Christensen svarede i samme nummer af »Solidaritet« med 5
16
*