250 / 283
2 4 8
HENRY ST JERNQV IST
heder tog altid kegler, Og tårerne næsten flød ned ad kinderne, da
han berettede om, hvorledes Schmidt var den mest pligtopfyldende
folketingsmand, man kunne tænke sig. Han sad nemlig altid på sin
plads under møderne i folketingssalen. Det kunne Hans Nielsen per
sonlig bevidne, for han og Schmidt havde pladser lige ved siden af
hinanden.
Også Fraenkel havde en sekundant, den engang så kendte Asger
Carstensen, men det var nok mest for at hamle op med Hans Niel
sens letbenede retorik, for Fraenkel var ikke tabt bag en vogn. Det
var dog ikke munterhed, som prægede hans indlæg, der var tørt alvor
lige og saglige. Jeg husker, at han erkendte rigtigheden i megen af den
kritik, der kunne rettes mod det kapitalistiske samfund. Undertiden
var han blevet betegnet som katedersocialist. Men man måtte ikke
overse, at det gav den enkelte mulighed for at tjene de store penge, og
man skal ikke tage
chancen
fra folk. Om det synspunkt kan der jo
siges meget pro et contra, men det var i hvert fald et synspunkt.
Fraenkel blev valgt med skrabet majoritet, 975 stemmer mod 966,
og det optog Schmidt meget bittert. I »Kæden« samledes man for at
høre valgresultaterne, og efterhånden som de indløb, blev de malet på
store plakater, som blev ophængt langs balkonerne. Da resultatet fra
7. kreds forelå, var Schmidt ved at briste i gråd, eller rettere det
gjorde han, og han hvæsede fra sin plads ude på siden af tribunen:
»Det er bare fordi man startede brugsforeningen«. Det virkede pin
ligt, selv om han måske nok havde ret. 7. kreds var jo præget af de
mange småhandlende.
Vælgerforeningernes medlemsagitation foregik på den måde, at be
styrelsesmedlemmerne og andre agitatorer hen på efteråret gik fra dør
til dør og søgte at overtale folk til at melde sig ind. Jeg blev allerede
som 17 årig ophøjet til at være medlem af dette agitatorkorps, men
det var med nogen bæven, jeg første gang, en søndag formiddag i ok
tober måned, ringede på en dørklokke. Jeg havde fået tildelt en snes
ejendomme i Adelgades lige numre, begyndende ved Gothersgade.
Det var en ældre dame på 70 år, der lukkede op for mig, og min for
bavselse og glæde var selvfølgelig stor, da jeg uden besvær fik hende
overtalt til at blive medlem. Så var det altså ikke en umulig opgave
for mig generte unge mand. Formiddagens resultat blev 5 medlem
mer, og det var jeg faktisk stolt over. De følgende søndagsformiddage,