279 / 283
ANMELDELSER
2 7 7
adskillige prospekter, der endnu er genkendelige, og det er vel det, der får bladene
til at leve mellem hænderne på een.
Strømstad har vist forgængerne det hensyn at genoptrykke Ellings redegørelse
for Københavns arkitekturhistorie og Victor Hermansens essay om malerne, da det
ikke har været muligt at føje synderlig meget nyt til. Men mon man alligevel ikke
- trods dette —bedre forstår at vurdere billederne i dag end i 1932? Naivisme i
billedkunsten er i dag ikke blot en negativ betegnelse, men en højst acceptabel
enklave. Og når man har givet huse og torve, hvad der tilkommer dem, skal det
næppe fejle, at det er billedernes staffage, karrosser og bærestole, præster og solda
ter, damer i krinoliner og fiskere i voldgraven, flyvende fugle og halsende hunde,
der i særlig grad vil fryde øjet trods de håbløst forkerte størrelsesforhold.
T il maleriernes og malernes historie har Strømstad fremskaffet nogle nye oplys
ninger. For det første, at valget af motiverne skyldtes Frederik V og biskop Erik
Pontoppidan, og dernæst at de honoreredes med 5 rdl. pr. styk og indgik i de kgl.
samlinger, hvorfra de siden er kommet til Nationalmuseet. Om malerne ved
Strømstad endvidere det at melde, at Eegberg endte som rådmand i Fredericia,
hvor han døde i 1784. Et portræt af Frederik V til byens rådhus vidner om, at
han heller ikke her havde opgivet kunsten. Rach fik set mere af verden, kom via
Holland til Batavia, hvor han stadig malede prospekter, og hvor han døde i 1783.
Hertil kan yderligere føjes, at Rach har besøgt både Rusland og Sverige, måske
tillige England, eller ialtfald malet prospekter derfra. Han blev medlem af Lucas-
gildet i Haarlem og fik ved afrejsen til Ostindien militær ansættelse, fortrinsvis
fordi man ønskede at udnytte hans kunstneriske talenter. Han synes at have udvik
let sig i retning af større malerisk frihed og en vis rokokopræget gratie i linieførin
gen, som navnlig kom frem i hans mange tuschtegninger; men staffagefigurerne
fornægter nu ikke slægtskabet med de københavnske. Størstedelen af hans javan
ske arbejder gik ulykkeligvis tabt i krigens kølvand under de kaotiske forhold i
Batavia i 1945. Det vil således stadig være den københavnske billedserie, der hol
der de to maleres navne i live.
Sigvard Skov.
H. Thueslev: Det kongelige Assistenshus. Københavns Assistenshus og anden Pan
telånervirksomhed. G. E. C. Gads Forlag 1976. 346 s i l l . K r. 115 .-.
Den 1. april 1974 lukkedes Assistenshuset. Københavnernes gamle »onkel« var
død i den respektable alder af 286 år. Dødsårsagen må søges i tressernes glade
velfærdsår. V i lånte for lidt, huset gav underskud, og dermed var dets dage talt.
De sidste dage var triste, man endte på Svanevej, fordrevet af kulturministeriet
fra det prægtige hus ved kanalen, som man havde boet i siden 1757-
Om denne institution, som på tålelige vilkår rakte den fattige en hjælpende
hånd i nøden —og naturligvis også fristede den letsindige, har husets sidste leder
direktør H. Thueslev skrevet en stor og interessant bog, vel dokumenteret, et im
ponerende arbejde af en amatørhistoriker.