Previous Page  122 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 203 Next Page
Page Background

Hans Sode Madsen

og borde. Efter kaffen frihed til orientering. Ved aftenkaffen lavede

vi lidt oplæsning og fællessang. - Nat.

Tirsdag.

Ordning af sovesal. Sløjdsal i den ene halvdel af sovebarak.

Påbegynder fældning af træer i vejarealet. Snakker med nysgerrige

bønder, forbereder stemningen, der i virkeligheden er yderst velvillig.

Ingen aner noget positivt om, hvad vi skal lave. De får det at vide. -

Aftaler med Lars Holm, at han skal tage madaffald og latrin, så slip­

per vi for al det vrøvl med latrinkuler. Køber 2 rm. brænde.

Onsdag.

Oprydning mellem barakkerne, snekastning, brændehugning,

køber træ og begynder på reoler til bibliotek. Vejarealet. Aftaler med

sygekasse, socialkontor, redningskorps, samtaler med lokalredaktø­

rerne af Social-Demokraten og Amtsavisen. Dementi af påstand om

de manglende lokalindkøb.56

Torsdag.

De sædvanlige oprydningsarbejder - nu begynder der snart

at se menneskeligt ud, men det kan man ikke bedømme, når man ikke

har set hvordan vi begyndte. - Mærkning og gravning af huller til de

flyttede træer. Vi har plantet en smuk alle af birketræer. Sovesal rig­

ges til, de nye hold kommer i morgen. Torsdagskoncert fra Statsradio­

fonien, Beethovens 2. symfoni - livlig debat om musik. Ved kaffen

gennemgang af Vilhelm Tell-ouverturen, jeg fløjtede temaerne - der­

efter en meget interesseret aflytning af demie.

Fredag.

Rasmussen henter det nye hold - Jespersen ordner depotet,

de sædvanlige arbejder, træfældning tilendebringes, frit samvær om

eftermiddagen med det nye hold. S. bliver syg, feber 39,9, vi henter

dr. Balslev, S. isoleres, der ansættes sygepasser.

Lørdag.

Rengøringshold —omlægning af depotet, anlæg af sti fra

sovesal til toiletrum. Eftermiddag fri.

Samtaler med skovrider Morville, der antydede nye muligheder for

arbejde: grensavning og stenrydning. —S. er stadig syg, dog bedre. I

morgen skal vi to mand ud for at se på arbejdspladsen i skoven. Lærer­

møde lørdag aften med drøftelse af undervisningsformerne. Skema

medfølger. Fra mandag skal arbejdet gå sin normale gang.