Previous Page  120 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 203 Next Page
Page Background

Hans Sode Madsen

stakningerne ikke var noget for dem. Arbejdet var ligegyldigt og filo­

sofien om det helsebringende i at komme ud på landet, bort fra stor­

byens stenbro og tomme fornøjelser, havde forståeligt nok ringe gen­

nemslagskraft i den aldersgruppe. På den anden side var der 5 -10 %

af de ledige, der i foranstaltningerne så en udvej til at komme videre

og altså mødte op med en positiv-forventende holdning, bl. a. i As­

serbo. Men inden overgangen til ugeberetningeme og til en bedre for­

ståelse af dem, lige et par ord om selve projektet, således som det

fremgår af ansøgningen til Socialministeriet.

Med henvisning til 1934/35-lovens adgang til persontilskud (2,50

kr. pr. person pr. dag), samt tilskud til etablerings- og driftsomkost­

ninger, redegjorde Magistratens 3. afdeling (Københavns kommunes

socialforvaltning) for initiativets indhold over det planlagte tidsrum

1. april 1936 -31. marts 1938. Det legemlige arbejde skulle bestå af

rensning og ophugning af brandlinier i Asserbo og Tisvilde plantager,

grøftegravning i Asserbo plantage, anlæggelse af gang- og cyklestier i

området, hugning af udgået træ til eget forbrug samt - efter forhand­

ling med Nationalmuseet - udgravnings- og retableringsarbejder om­

kring slotsruinen i Tisvilde plantage.54 Da de unge imidlertid ikke

ville kunne indkvarteres lokalt, kom den første opgave til at bestå i

at bygge 8 transportable træbarakker beregnet for ca. 100 mand, køk­

ken, gymnastiksal, fællesrum o. s. v. Alt i alt regnedes der med, at der

hertil ville medgå ca. 90.000 arbejdstimer over 20 måneder, idet lej­

ren skulle være lukket i to sommermåneder om året, »i hvilken tid

der vil være udsigt til, at de unge mennesker vil kunne anvises land­

arbejde.« Skoledirektøren havde lovet at være behjælpelig med at

skaffe lærere til at forestå undervisningen i elementære fag samt sløjd,

gymnastik og sport, mens skovvæsenet disponerede over mandskab til

at overvåge, at plantagearbejdet blev rimeligt udført.

De samlede udgifter blev anslået til 250.000 kr. for hele perioden.

Københavns kommune gav tilsagn om 107.000 kr. til lejrens opret­

telse, og da Socialministeriet allerede den 9. januar 1936 gav grønt

lys for de lovmæssige person- og driftstilskud, kunne et mindre ar­

bejdshold i februar tage fat på at indrette de første barakker.

Til leder af Asserbo-lejren udpegedes kommunelærer Otto V. Niel­

sen, der gennem sit arbejde i D.U.I. og D.s.U. var kendt for at have

et godt greb om de unge og som besad eklatante lederegenskaber.55

1 2 0