120 / 203
Hans Sode Madsen
stakningerne ikke var noget for dem. Arbejdet var ligegyldigt og filo
sofien om det helsebringende i at komme ud på landet, bort fra stor
byens stenbro og tomme fornøjelser, havde forståeligt nok ringe gen
nemslagskraft i den aldersgruppe. På den anden side var der 5 -10 %
af de ledige, der i foranstaltningerne så en udvej til at komme videre
og altså mødte op med en positiv-forventende holdning, bl. a. i As
serbo. Men inden overgangen til ugeberetningeme og til en bedre for
ståelse af dem, lige et par ord om selve projektet, således som det
fremgår af ansøgningen til Socialministeriet.
Med henvisning til 1934/35-lovens adgang til persontilskud (2,50
kr. pr. person pr. dag), samt tilskud til etablerings- og driftsomkost
ninger, redegjorde Magistratens 3. afdeling (Københavns kommunes
socialforvaltning) for initiativets indhold over det planlagte tidsrum
1. april 1936 -31. marts 1938. Det legemlige arbejde skulle bestå af
rensning og ophugning af brandlinier i Asserbo og Tisvilde plantager,
grøftegravning i Asserbo plantage, anlæggelse af gang- og cyklestier i
området, hugning af udgået træ til eget forbrug samt - efter forhand
ling med Nationalmuseet - udgravnings- og retableringsarbejder om
kring slotsruinen i Tisvilde plantage.54 Da de unge imidlertid ikke
ville kunne indkvarteres lokalt, kom den første opgave til at bestå i
at bygge 8 transportable træbarakker beregnet for ca. 100 mand, køk
ken, gymnastiksal, fællesrum o. s. v. Alt i alt regnedes der med, at der
hertil ville medgå ca. 90.000 arbejdstimer over 20 måneder, idet lej
ren skulle være lukket i to sommermåneder om året, »i hvilken tid
der vil være udsigt til, at de unge mennesker vil kunne anvises land
arbejde.« Skoledirektøren havde lovet at være behjælpelig med at
skaffe lærere til at forestå undervisningen i elementære fag samt sløjd,
gymnastik og sport, mens skovvæsenet disponerede over mandskab til
at overvåge, at plantagearbejdet blev rimeligt udført.
De samlede udgifter blev anslået til 250.000 kr. for hele perioden.
Københavns kommune gav tilsagn om 107.000 kr. til lejrens opret
telse, og da Socialministeriet allerede den 9. januar 1936 gav grønt
lys for de lovmæssige person- og driftstilskud, kunne et mindre ar
bejdshold i februar tage fat på at indrette de første barakker.
Til leder af Asserbo-lejren udpegedes kommunelærer Otto V. Niel
sen, der gennem sit arbejde i D.U.I. og D.s.U. var kendt for at have
et godt greb om de unge og som besad eklatante lederegenskaber.55
1 2 0