![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0114.jpg)
Hans Sode Madsen
tagerne. Et hold på f. eks. 40 mand i 4 måneder kan således meget
vel have omfattet det dobbelte eller mere. Det siger sig selv, at spørgs
målet om, hvor mange personer, der i en given periode var omfattet
af loven, af denne grund var lettere stillet end besvaret. Det i oversig
terne benyttede udtryk »beskæftigelsesdage« afspejler derfor i al sin
uldenhed situationen temmelig præcist.
Som nævnt var det statistiske grundlag, politikerne i 1933 havde
som basis for arbejdet med loven af 20. maj s. å., nærmest ikke-eksi
sterende. Arbejdsløshedstællingen af 30. juni 1934 faldt derfor i bog
staveligste forstand som manna i ørkenen. Arbejdsløshedskassemed-
lemmeme opdeltes, som det ses af vedføjede tabel, efter alder, køn,
beskæftigelse, bopæl og antal tabte arbejdsdage i tiden juli 1932-juni
1934. De omkring 7.500 unge mænd, der i de pågældende to år hav
de været mere end 300 dage ledige og derfor balancerede på grænsen
mellem medlemskab af en arbejdsløshedskasse og kommunehjælp, på
kalder sig især interesse. Efter lovens ånd var det netop sammenfaldet
af langvarig arbejdsløshed og ungdomsledighed, der først og fremmest
skulle tages vare på. Vender vi med dette in mente tilbage til de krasse
angreb på sognekommunemes passivitet, kommer tællingen disse et
skridt i møde; de mindre kommuner havde jo forsvaret sig med det
lokalt set ringe antal ledige, og spredes arbejdsløshedstallet ud på
Danmarks omkring 1300 sognekommuner, synes facit at blive, at be
klagelserne over initiativløshed nok så meget var politisk dikteret. Det
bortforklarer dog ikke en ganske reel modvilje i Venstre-kommuneme,
styrket af rigsdagsgruppen og næret af den omtalte »mangel« på unge
karle ved landbruget.
Set fra de unges side stillede sagen sig ikke meget anderledes. Man
kan selvsagt ikke efterkontrollere, hvorvidt de politiske ungdomsorga
nisationers holdning har haft nogen definitiv indflydelse på dette for
hold, men helt at se bort herfra vil næppe være rimeligt. Venstres
Ungdom (V.U.), Danmarks socialdemokratiske Ungdom (D.s.U.) og
Konservativ Ungdom (K.U.) havde i 1933 et medlemstal på ca.
85.000, hvoraf V.U. alene tegnede sig for halvdelen. Medlemsaktivi
teten lå generelt højt, men når det drejede sig om arbejdsløshedsbe
kæmpelsen, var kun D.s.U. aktiv. Interessant nok var D.s.U. ikke just
i harmoni med moderpartiet, hvad angik den her omhandlede lov
givning. På organisationens hovedbestyrelsesmøde i påsken 1933, alt
1 1 6